Chapter, Paragraph
1 0,1 | denne nåde, som i årets løb har berørt menneskers hjerter.
2 0,2 | begyndelsen af mit pontifikat har mine tanker været rettet
3 0,2 | for de »undere«, som Gud har udrettet for os: »Misericordias
4 0,2 | for at høre, hvad Ånden har sagt til Kirken (sml. Åb
5 0,3 | os. Gennem disse måneder har vi ofte set hen imod det
6 0,3 | drager fordel af den nåde, vi har modtaget, ved i praksis
7 0,3 | at overveje, hvad Ånden har sagt til Guds folk i dette
8 I,4 | hans kirke«.3 Dette jubelår har også været en erfaring af
9 I,4 | disse væsentlige aspekter og har opnået øjeblikke, der var
10 I,4 | niveau som den skabning, han har skabt, og efter mangfoldige
11 I,4 | talt gennem profeterne, har han »nu ved dage-nes ende ...
12 I,4 | dagenes ende! Ja, jubilæet har fået os til at forstå, at
13 I,4 | tusinde år, men syndere, der har behov for barmhjertighed -
14 I,4 | barmhjertighed - og hvem har ikke det? - oplever stadig
15 I,5 | begyndelsen af et nyt årtusinde har i sandhed hjulpet mennesker
16 I,5 | gentaget tusinder af gange har vi betragtet Kristus i år,
17 I,5 | uudsige-lige mysterium, hvori alt har sit udspring og sin fuldendelse. ~
18 I,6 | til at betragte mysteriet har dette jubelår været stærkt
19 I,6 | for enkeltpersoner, som har betragtet deres eget liv
20 I,6 | gælder for hele Kirken, som har besluttet at minde om så
21 I,6 | former for utroskab, der har kastet en skygge over dens
22 I,6 | Kristi brud. I lang tid har vi forberedt os til denne
23 I,6 | er på én gang hellig og har altid brug for renselse«.4
24 I,6 | Denne »renselse af mindet« har styrket vore skridt til
25 I,6 | vandringen mod fremtiden og har gjort os mere ydmyge og
26 I,7 | levende følelse af anger har imidlertid ikke forhindret
27 I,7 | Herren ære for, hvad han har gjort i hvert eneste århundrede
28 I,7 | århundrede, som vi lige har lagt bag os, ved at skænke
29 I,7 | martyrer. For nogle af dem har jubelåret været det år,
30 I,8 | De menne-skemængder, der har fyldt Peterspladsen ved
31 I,8 | de mange gudstjenester, har i år ikke blot gjort et
32 I,8 | oplevet af en, som Kristus har mødt, og som i samtale med
33 I,8 | forfølgelser og Guds trøst«.5 Vi har kun væ-ret i stand til at
34 I,9 | mange jubilæumsbegivenheder har samlet de mest forskellige
35 I,9 | mennesker, og deltagerantallet har været virkeligt imponerende -
36 I,9 | antallet er det, der så ofte har bevæget mig, intensiteten
37 I,9 | masser af unge, med hvem jeg har kunnet indgå en helt særlig
38 I,9 | Tor Vergata. Endnu engang har de unge vist sig at være
39 I,9 | deres holdninger måske er, har en dyb længsel efter de
40 I,10 | havde sit særlige præg og har efterladt sit budskab, ikke
41 I,12 | Man vil forstå, at jeg har lettere ved at tale om jubilæet
42 I,12 | troende. Den evi-ge Stad har således endnu engang vist
43 I,14 | konstatere, at i den senere tid har mange kreditorstaters parlamenter
44 I,14 | som de fattigste lande har optaget hos internationale
45 I,14 | internationale finans-organisationer, har vist sig at være et mere
46 I,14 | medlemsstater, især for dem, der har større afgørende indflydelse,
47 I,15 | jubelårets fejring. Det har efterladt os med mange min-der.
48 I,15 | ord: Duc in altum! Hvad vi har udrettet i dette år kan
49 I,15 | Tværtimod bør de erfaringer, vi har gjort, indgive os nye kræfter
50 I,15 | investere den begej-string, vi har følt, i konkrete initiativer.
51 I,15 | imidlertid vigtigt, at hvad vi har i sinde, med Guds hjælp,
52 II,16 | ansigt. Det store jubilæum har absolut hjulpet os til at
53 II,17 | inspireret af alt det, vi har fået fortalt om ham i Den
54 II,17 | som de hellige tekster har deres oprindelse fra, så
55 II,18 | af tolv apostle, som han har udvalgt (jf. Mark 3,13-19),
56 II,20 | Peters bekendelse. »Det har kød og blod ikke åbenbaret
57 II,20 | herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af
58 II,21 | menneskelighed, som han har mod-taget fra Maria, der
59 II,22 | menneskelighed: »Derfor har Gud højt ophøjet ham og
60 II,23 | betragtningen af Kristi ansigt. Gud har virkelig velsignet os i
61 II,24 | høje, i Jesu ord korrekt har forstået sandheden om hans
62 II,24 | hans eget mysterium også har udviklet sig til sit fulde
63 II,25 | der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os,
64 II,25 | Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« (Mark 15,
65 II,26 | af Faderen, som han alene har, ser han selv i dette mørkets
66 II,26 | Den teologiske tradition har ikke undladt at stille det
67 II,27 | indsigt, som nogle af dem har modtaget fra Helligånden,
68 II,27 | mørke nat«. Ikke så sjældent har helgenerne gennemgået noget
69 II,27 | hengi-venhed af kærlighed, som den har modtaget. Disse sjæle ligner
70 II,28 | Kristus: »Du ved, at jeg har dig kær« (Joh 21,15-17).
71 III,29 | og søstre! Denne vished har ledsaget Kirken i to tusinde
72 III,29 | altid. Til syvende og sidst har den sit centrum i Kristus
73 III,29 | omstændigheder. Jubilæet har givet os den enestående
74 III,29 | fortsætte med, som det altid har gjort, at slå rod overalt
75 III,29 | store jubilæum tydeligere har stillet mig for øje. ~
76 III,30 | håb, at mange af dem, der har deltaget i jubilæet, har
77 III,30 | har deltaget i jubilæet, har nydt godt af denne nåde
78 III,31 | Herren for, at han i disse år har givet mig mulighed for at
79 III,32 | bønnens kunst. Jubel-året har været et år præget af mere
80 III,32 | livskraftig kristendom, som ikke har nogen grund til at frygte
81 III,33 | tiltrækkende måder. Men vi, der har modtaget den nåde at tro
82 III,33 | nåde at tro på Kristus, som har åbenbaret Faderen og er
83 III,33 | er menneskenes Frelser, har en pligt til at vise til
84 III,33 | både i Østen og i Vesten har meget at sige i denne henseende.
85 III,34 | 34. Kristne, der som gave har modtaget et kald til ordenslivet,
86 III,34 | planlæg-ning. Personligt har jeg besluttet at hellige
87 III,36 | religioner selv i lande, der har været kristne i mange århundreder.
88 III,37 | siden da. Men jubelåret, der har været særlig præget af en
89 III,37 | tilbagevenden til bodens sakramente, har givet os et opmun-trende
90 III,37 | også mange unge mennesker, har haft gavn af at nærme sig
91 III,38 | mirakuløse fiskefangst: »Vi har slidt hele natten og ingenting
92 III,39 | den omhyggeligt. Biblen har sin retmæssige æresplads
93 III,40 | iblandt alle svagheder altid har kendetegnet menneskelivet,
94 III,40 | og kulturer. Gennem årene har jeg tit gentaget opfordringen
95 III,40 | ansvar. De, der vir-kelig har mødt Kristus, kan ikke beholde
96 III,40 | den er blevet modtaget og har fæstet rod. I dette jubelår
97 III,40 | fæstet rod. I dette jubelår har vi på en særlig måde glædet
98 III,40 | med hen-blik på de unge har jubilæet, som jeg tidligere
99 III,40 | jubilæet, som jeg tidligere har sagt, givet os et opmuntrende
100 III,40 | Matt 25,15), som Herren har givet os i hænde, så vi
101 III,41 | mange trosvidner, som vi har erindret under jubilæet,
102 III,41 | for mission. For Kirken har martyrerne altid være en
103 III,41 | formulering af Tertullian har vist sig at være rigtig
104 III,41 | århundreder. Jubilæets erindring har skænket os et forbavsende
105 III,41 | 23). Ved deres eksempel har de så at sige vist os og
106 IV,42 | er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden« (
107 IV,42 | sø-stre! Hvis vi virkelig har betragtet Kristi ansigt,
108 IV,42 | elske hinanden, som jeg har elsket jer« (Joh 13,34).
109 IV,42 | engles tunger og hvis vi har tro, der kan »flytte bjerge«,
110 IV,42 | flytte bjerge«, men ikke har kærlighed, er det hele »
111 IV,43 | eller søsteren, som direkte har modtaget den, men også som
112 IV,44 | Det er realiteter, der har deres grundlag og indhold
113 IV,48 | sørgelige arv. Jubilæet har givet os nogle virkeligt
114 IV,48 | fæstne vort blik på Kristus har det store jubilæum givet
115 IV,48 | bekender i trosbekendelsen har sit sidste grundlag i Kri-stus,
116 IV,49 | årtusind, der nu begynder, har brug for at se - og forhåbentlig
117 IV,49 | ved sin menneskevordelse har Guds Søn nemlig på en vis
118 IV,52 | sociale spørgsmål, der nu har antaget globale dimensioner.
119 IV,53 | mest grundlæggende krav, har jeg besluttet, at jubelåret
120 IV,53 | næstekærlighed, som det allerede har givet - her tænker jeg især
121 IV,53 | jubilæet. Mange pilgrimme har givet en gave, og mange
122 IV,53 | den finan-sielle sektor har sluttet sig til ved at give
123 IV,53 | give generøs hjælp, som har hjulpet til at sikre en
124 IV,53 | fortsætte den erfaring, der har gentaget sig så ofte siden
125 IV,53 | verden på grund af jubilæet har set hen til Rom, den kirke, »
126 IV,53 | forsædet i kærlighed«37 , og har bragt sine gaver til Peter.
127 IV,55 | forberedelsesårene til det store jubilæum har Kirken forsøgt at opbygge
128 IV,55 | religionskrige, der så ofte har gjort menneskenes historie
129 IV,56 | vidne klart om det håb, vi har (jf. 1 Pet 3,15). Vi bør
130 IV,56 | glæde, et budskab, som vi har en pligt til at forkynde.
131 IV,56 | Kirken, at den ikke blot har ydet noget til, men også »
132 IV,56 | også »hvor meget den selv har modtaget af menne-skeslægtens
133 IV,56 | lære og at gå den vej det har vist. ~
134 IV,57 | Det andet Vatikankoncil har givet os! Derfor bad jeg
135 IV,57 | at lignende bestræbelser har fundet sted på forskellige
136 IV,57 | Alt som årene er gået, har Koncilets dokumenter ikke
137 Slut,58| indbyder den Kristus, som vi har betragtet og elsket, os
138 Slut,58| årtusind. I løbet af disse år har jeg ofte påkaldt hende som »
139 Slut,59| hvis vor pilgrimsvandring har været ægte, vil den ligesom
140 Slut,59| med det glade budskab: »Vi har set Herren!« (Joh 20,25).
141 Slut,59| jubilæum, som endnu engang har stillet Jesu af Nazarets,
|