Chapter, Paragraph
1 0,2 | uundgåelige svagheder. Men vi kan ikke lade være med at takke for
2 0,3 | gennemlevede dette jubelår ikke kun som et minde om fortiden,
3 I,4 | der udføres af en Gud, der ikke er tilfreds med blot at
4 I,4 | barmhjertighed - og hvem har ikke det? - oplever stadig trøsten
5 I,6 | tilgivelse. Dette gælder ikke kun for enkeltpersoner,
6 I,6 | de første to årtusinder ikke altid kom til at fremstå
7 I,7 | af anger har imidlertid ikke forhindret os i at give
8 I,7 | Hellighed, et budskab, der ikke behøver ord, er den levende
9 I,7 | forfølgelser. Dette er en arv, der ikke må gå tabt; vi bør altid
10 I,8 | gudstjenester, har i år ikke blot gjort et stærkt indtryk
11 I,9 | ung med de unge«. Det vil ikke være muligt at glemme messen
12 I,9 | fylde i Kristus. Er Kristus ikke hemmeligheden i hjertets
13 I,9 | og dybe glæde? Er Kristus ikke den ædleste og mest ophøjede
14 I,9 | korset. Derfor tøvede jeg ikke med som svar på deres begejstring
15 I,10 | 10. Naturligvis kan jeg ikke gå i detaljer med hver enkelt
16 I,10 | har efterladt sit budskab, ikke blot til dem, der direkte
17 I,11 | i fejringen af jubilæet, ikke kun som et tema ved akademiske
18 I,12 | Men imidlertid glemmer jeg ikke, at jeg selv ønskede, at
19 I,12 | forbundet med jubelåret. Ikke desto mindre er det betyd-ningsfuldt,
20 I,13 | usædvanlig hjertelig velkomst ikke blot fra Kirkens medlemmer,
21 I,13 | den sindsstemning, kan jeg ikke lade være med at give udtryk
22 I,14 | næstekærlighed - og det kunne ikke være anderledes. Allerede
23 I,15 | det efterlader os, vil jeg ikke tøve med at beskrive den
24 I,15 | udrettet i dette år kan ikke retfærdiggøre, at vi hengiver
25 I,15 | sig om Guds Rige, er der ikke tid til at se sig tilbage
26 II,16 | måske ubevidst - tro-ende om ikke blot at »tale« om Kristus,
27 II,16 | dem Kristus. Og er det ikke Kirkens opgave at genspejle
28 II,16 | utilstrækkeligt, hvis vi ikke selv først havde betragtet
29 II,18 | 18. Evangelierne hævder ikke at være en komplet biografi
30 II,19 | sammesteds). Vist var det ikke let at tro. Det var først
31 II,19 | fængslende måde, men de er ikke i stand til at sætte ham
32 II,20 | bekendelse. »Det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min Fader
33 II,20 | denne almindelige må-de ikke nok. En nådefuld »åbenbaring«,
34 II,20 | at gøre det klart, at vi ikke kan nå til den fulde betragtning
35 II,21 | forbliver menneskelig, er den ikke desto mindre omhyggeligt
36 II,21(10)| uadskillelig ... han er ikke delt eller adskilt i to
37 II,22 | denne Guds Søns ydmygelse ikke et mål i sig selv, den tjener
38 II,23 | længsel i gamle dage kunne ikke få nogen større og mere
39 II,23(12)| forenet med en skabning, kunne ikke blive guddommeligt, hvis
40 II,23(12)| blive guddommeligt, hvis ikke Sønnen virkeligt var Gud«:
41 II,24 | bevidsthed derom. Er dette ikke, hvad Lukas ønsker at fortælle
42 II,24 | ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min
43 II,24 | Luk 2,49). Det er derfor ikke noget under, at hans sprog
44 II,24 | forsøgte at dræbe ham, »for ikke blot brød han sabbatten,
45 II,24 | på den yderste prøve. Men ikke en-gang hans lidelse og
46 II,25 | Mysteriet i mysteriet, som vi ikke kan andet end kaste os tilbedende
47 II,25 | 14,36). Men Faderen synes ikke villig til at ænse Sønnens
48 II,25 | til mennesket, måtte Jesus ikke blot antage menneskets ansigt,
49 II,25 | syndens »ansigt«. »Ham, der ikke kendte til synd, har han
50 II,25 | udfriede dem ... Hold dig ikke borte fra mig, for nøden
51 II,26 | søstre! Jesu råb på korset er ikke udtryk for angsten af et
52 II,26 | teologiske tradition har ikke undladt at stille det spørgsmål,
53 II,27 | mysterium er vi godt hjulpne ikke blot af teologisk forskning
54 II,27 | be-skriver som den »mørke nat«. Ikke så sjældent har helgenerne
55 II,27 | dog var hans dødsangst ikke mindre grufuld. Det er et
56 II,28 | betragtning af Kristi ansigt kan ikke standse ved billedet af
57 II,28 | den opstandne! Hvis det ikke var sådan, ville vor prædiken
58 III,29 | overfor. Vi lader os bestemt ikke friste af den naive forventning
59 III,29 | trylleformular. Nej, vi vil ikke blive frelste af en formular,
60 III,29 | jer! Det drejer sig derfor ikke om at opfinde et »nyt program«.
61 III,29 | Det er et program, der ikke ændres med tiders og kulturers
62 III,29 | Adveniente. Men nu er det ikke længere et umiddelbart mål,
63 III,29 | og bispesynoder. Var det ikke netop hensigten med bispesynodens
64 III,29 | rige arv af overvejelser må ikke få lov til at forsvinde,
65 III,30 | forbindelse med hellighed. Var det ikke den oprindelige mening med
66 III,30 | på dette punkt, var det ikke for at udsmykke ekklesiologien
67 III,30 | 3). Det er en pligt, som ikke kun vedkommer visse kristne: »
68 III,31 | dette fuldkommenhedens ideal ikke misforstås, som om det var
69 III,32 | Men vi ved alle, at bøn ikke kan tages for given. Vi
70 III,32 | livskraftig kristendom, som ikke har nogen grund til at frygte
71 III,33 | 33. Er det ikke et af »tidens tegn«, at
72 III,33 | totalt båret af nåde, men som ikke desto mindre kræver et intenst
73 III,33 | hvor mødet med Kristus ikke udtrykkes blot ved at bede
74 III,33 | ja, men det bortleder os ikke fra vor forpligtelse over
75 III,34 | udsætter troen for, ville de ikke blot være middelmådige kristne,
76 III,34 | Hvor nyttigt ville det ikke være, hvis der ikke blot
77 III,34 | det ikke være, hvis der ikke blot i ordenssamfund, men
78 III,35 | tilbage i herlighed. Vi ved ikke, hvad det nye årtusind gemmer
79 III,35 | at fejre hans påskefest ikke kun én gang om året, men
80 III,36 | pligt, der skal opfyldes ikke blot for at overholde et
81 III,37 | Årsagerne til krisen er ikke forsvundet i den korte tid,
82 III,37 | opmun-trende budskab, der ikke bør ignoreres: hvis mange
83 III,37 | brødre i præstedømmet, vi må ikke give efter for forbigående
84 III,38 | forrang. Hvis denne grundregel ikke respekteres, er det så noget
85 III,40 | udbrød: »Ve mig, hvis jeg ikke forkynder evangeliet« (sml.
86 III,40 | 16). Denne lidenskab kan ikke undlade at vække en ny sans
87 III,40 | Kirken, og denne mission kan ikke overlades til en gruppe »
88 III,40 | vir-kelig har mødt Kristus, kan ikke beholde ham for sig selv;
89 IV,42 | vandring gennem historien, ikke mindst i dette nye århundrede;
90 IV,42 | kan »flytte bjerge«, men ikke har kærlighed, er det hele »
91 IV,43 | foretages, men det ville ikke være den rigtige tilskyndelse
92 IV,43 | det som en gave fra Gud: ikke kun en gave til broderen
93 IV,43 | mistro og jalousi. Lad os ikke nære nogen illusioner: medmindre
94 IV,43 | ydre fællesskabs strukturer ikke være til megen nytte. De
95 IV,45 | Disse råd er naturligvis ikke ledet efter et parlamentarisk
96 IV,45 | planlæggende;29 det-te betyder dog ikke, at de er mindre betydningsfulde
97 IV,46 | gaver. Kirkens enhed er ikke ensartethed, men en organisk
98 IV,46 | henvender sig til alle: »Udsluk ikke Ånden, ringeagt ikke profetisk
99 IV,46 | Udsluk ikke Ånden, ringeagt ikke profetisk tale. Prøv alt,
100 IV,47 | På dette punkt kan Kirken ikke give efter for kulturelle
101 IV,48 | hårdhjertethed. Det er på Jesu bøn og ikke på vor egen styrke, vi baserer
102 IV,48 | hellighedens økumeni, kan ikke undgå, med Guds hjælp, at
103 IV,49 | Denne evangelietekst er ikke en simpel opfordring til
104 IV,49 | mysterium. På disse ord, ikke mindre end på dens læres
105 IV,50 | efterlader andre millioner ikke blot i fremskridtets yderkanter,
106 IV,50 | milieuer og grupper, som ikke desto mindre trues af fortviv-lelse,
107 IV,50 | næste-kærlighedens »kreativitet«, ikke blot ved at sikre, at hjælpen
108 IV,50 | at den hånd, der hjælper, ikke betragtes som en ydmygende
109 IV,50 | kristent fællesskab. Ville ikke denne indstilling være den
110 IV,51 | tilstedeværelse uønsket, men som ikke desto mindre må være en
111 IV,51 | ene og det andet liv og en ikke tagen hensyn til den værdighed,
112 IV,51 | idet man fremhæver, at det ikke drejer sig om at påtvinge
113 IV,52 | næstekærlighedens krav, for slet ikke at tale om, hvad menneskevordelsen
114 IV,54 | i Kristi lys. Men det er ikke enhver, der kan se dette
115 IV,56 | 56. Dialog kan imidlertid ikke være baseret på religiøs
116 IV,56 | jf. 1 Pet 3,15). Vi bør ikke frygte for, at det, som
117 IV,56 | Iesus fremhævede, kan dette ikke være genstand for dialog,
118 IV,56 | forkynde. Kirken kan derfor ikke opgive sin missionsgerning
119 IV,56 | In-terreligiøs dialog »kan ikke simpelt hen erstatte forkyndelse,
120 IV,56 | pligt forhindrer os dog ikke i at gå i gang med dialog
121 IV,56 | et fundamentalt princip ikke blot for det uudtømmelige
122 IV,56 | menneskelige begrænsninger, ikke sjældent tegn på sit nærvær,
123 IV,56 | budskab, de bringer. Var det ikke med den-ne ydmyge og tillidsfulde
124 IV,56 | erkender Kirken, at den ikke blot har ydet noget til,
125 IV,57 | har Koncilets dokumenter ikke mistet noget af deres værdi
126 Slut,58 | hans arbejde. Fejrede vi ikke jubelåret for at forny vor
127 Slut,58 | igen, båret af det håb, der ikke »gør til skamme« (Rom 5,
128 Slut,59 | jubilæets begejstring er det ikke en kedelig hverdagsagtig
|