Chapter, Paragraph
1 0,1 | fødsel, og hvor der begynder et nyt afsnit af Kirkens pilgrimsgang,
2 0,1 | mere end nogen sinde til et pilgrimsfolk, ledet af ham,
3 0,3 | dette jubelår ikke kun som et minde om fortiden, men også
4 I,4 | en »forsoningens vej og et tegn på sandt håb for alle,
5 I,5 | sammenfald med begyndelsen af et nyt årtusinde har i sandhed
6 I,5 | var bestemt til at blive et stort træ (sml. Mark 4,30-
7 I,6 | altid kom til at fremstå i et strålende lys. Hvordan skulle
8 I,7 | Kirkens mysterium. Hellighed, et budskab, der ikke behøver
9 I,8 | har i år ikke blot gjort et stærkt indtryk på mig. Jeg
10 I,9 | virkeligt er, oplever de ham som et svar, der er overbevisende,
11 I,9 | bede dem om at foretage et radi-kalt troens og livets
12 I,10 | gjorde, da han stillede et lille barn midt iblandt
13 I,10 | samfundets forår«. Dette var et virkeligt betydningsfuldt
14 I,10 | institution. For mig var et af de mest bevægende møder
15 I,10 | jubilæet på en særlig måde et »nådens år«. Endelig var
16 I,10 | under-holdningen til at fremsætte et positivt budskab, som både
17 I,11 | af jubilæet, ikke kun som et tema ved akademiske møder
18 I,12 | kan vise sit mysterium som et »sakramente ... for hele
19 I,12 | meget med henblik herpå, og et af højdepunkterne var det
20 I,13 | mausoleet i Yad Vashem, et rystende minde om nazisternes
21 I,13 | dødslejre. Min pilgrimsfærd var et øjeblik fyldt af broderlighed
22 I,14 | finans-organisationer, har vist sig at være et mere problematisk spørgsmål.
23 II | II. ET ANSIGT AT BETRAGTE ~
24 II,17 | vi modtager fra dem, er et troens syn, der bygger på
25 II,17 | troens syn, der bygger på et sikkert historisk vidnesbyrd:
26 II,17 | sikkert historisk vidnesbyrd: et sandt vidnesbyrd, som evangelierne,
27 II,18 | Nazaræerens ansigt frem af dem på et solidt historisk grundlag.
28 II,18 | time, som efterfølges af et nyt, strålende og definitivt
29 II,19 | profeterne« (Matt 16,14). Absolut et godt svar, men sta-dig langt -
30 II,20 | sammesteds). Lukas giver os et fingerpeg, som viser i samme
31 II,22 | Guds Søns ydmygelse ikke et mål i sig selv, den tjener
32 II,23 | ham virkeligt kan blive et Guds barn.12 ~
33 II,23(11)| den moderne verden Gaudium et Spes, 22.~
34 II,24 | han, at han er bevidst om et unikt forhold til Gud, et
35 II,24 | et unikt forhold til Gud, et forhold, som netop tilkommer
36 II,25 | Et sorgens ansigt ~25. Når
37 II,25 | sig en større dødsangst, et mere uigen-nemtrængeligt
38 II,26 | ikke udtryk for angsten af et menneske der fortvivler,
39 II,27 | ikke mindre grufuld. Det er et mysterium, men jeg forsikrer
40 II,27 | evan-gelisternes egne beretninger et grundlag for Kirkens opfattelse
41 III,29 | derfor ikke om at opfinde et »nyt program«. Programmet
42 III,29 | himmelske Jerusalem. Det er et program, der ikke ændres
43 III,29 | Men nu er det ikke længere et umiddelbart mål, vi står
44 III,29 | der venter os, er derfor et spændende arbejde med pastoral
45 III,29 | med pastoral fornyelse - et arbejde, der involverer
46 III,30 | nu koncilsfædrene lagde et sådant eftertryk på dette
47 III,30 | mysteri-um« eller som »et folk, som får sin enhed
48 III,31 | under overskriften hellighed et valg fuldt af konsekvenser.
49 III,31 | stille sig tilfreds med et middelmådigt liv, kendetegnet
50 III,31 | at salig- og helgenkåre et stort antal kristne og blandt
51 III,32 | hellighedens pædagogik’kræver et kristent liv, der frem for
52 III,32 | kunst. Jubel-året har været et år præget af mere intense
53 III,33 | 33. Er det ikke et af »tidens tegn«, at i vore
54 III,33 | fremskredne sekulariseringsproces, et udbredt ønske om åndelighed,
55 III,33 | udbredt ønske om åndelighed, et ønske, der for en stor del
56 III,33 | del kommer til udtryk som et fornyet behov for bøn? Andre
57 III,33 | Helligåndens berøring, hvilende som et barn i Faderens hjerte.
58 III,33 | ikke desto mindre kræver et intenst ån-deligt engagement,
59 III,34 | der som gave har modtaget et kald til ordenslivet, er
60 III,34 | gjort mere for at sikre et alt gennemtrængende bønnens
61 III,36 | ikke blot for at overholde et påbud, men som noget, der
62 III,36 | opfattes som væsentligt for et virkeligt oplyst og konsekvent
63 III,36 | Vi er ved at træde ind i et årtusind, som allerede viser
64 III,36 | situationer, at aflægge et endnu stærkere vidnesbyrd
65 III,36 | eukaristien hver søn-dag er et af dem. Søndagens eukaristi,
66 III,37 | post-synodale skrivelse Reconcilatio et Paenitentia, som sammenfattede
67 III,37 | sakramente, har givet os et opmun-trende budskab, der
68 III,39 | til Guds ord bliver til et livgivende møde i den gamle
69 III,40 | århundreder siden, er realiteten, et »kristent samfund«, som
70 III,40 | måske kun en begyndelse, et kun lige akkurat skitseret
71 III,40 | tidligere har sagt, givet os et opmuntrende bevis på deres
72 III,40 | investere den begejstring som et nyt ta-lent (sml. Matt 25,
73 III,40 | os i hænde, så vi kan få et rigt udbytte. ~
74 III,41 | erindring har skænket os et forbavsende udblik ved at
75 IV,42 | forstod, at Kirken havde et hjerte, og at dette hjerte
76 IV,43 | spiritualitet er først og fremmest et tegn på hjertets betragtning
77 IV,45 | naturligvis ikke ledet efter et parlamentarisk demokratis
78 IV,45 | Benedikts påmindelse til et klosters abbed, hvor han
79 IV,45(29)| Kongregationen for Gejstligheden et al., Instruction on Certain
80 IV,46 | Kaldenes forskellighed ~46. Et sådant syn på fællesskab
81 IV,46 | medlemmer er forenede i et enkelt legeme, Kristi ene
82 IV,46 | Der er i sandhed behov for et storsindet engagement -
83 IV,46 | det Gudviede liv. Dette er et spørgsmål af stor betydning
84 IV,46 | forbrugermentalitet. Der er et presserende behov for at
85 IV,46 | vitalitet, som er Guds gave og et virkeligt »Åndens forår«.
86 IV,47 | ægteskabet er ophøjet til et sakramente, udtrykker det
87 IV,47 | i evangeliets ånd giver et overbevisende eksempel på,
88 IV,48 | fornemmelse for Kirken som et enhedens mysterium. »Jeg
89 IV,48 | mellem Kirkens børn som et resultat af menne-skelig
90 IV,48 | unum sint« er på samme tid et forpligtende imperativ,
91 IV,49 | universel; den inspirerer os til et engagement for praktisk
92 IV,49 | menneske. Dette er også et aspekt, som må kendetegne
93 IV,49 | fortrinsstil-ling. Dette fortrin er et vidnesbyrd om Guds kærlighed,
94 IV,49(35)| den moderne verden Gaudium et Spes, 22.~
95 IV,50 | mange behov, som kræver et kristent sindelag. Vor verden
96 IV,50 | bebyrdet af modsigelserne i et økonomisk, kulturelt og
97 IV,51 | utallige. Der er behov for et særligt engagement med hensyn
98 IV,52 | aspekt af spørgsmålet er et afgørende element af det
99 IV,52(36)| den moderne verden Gaudium et Spes, 34.~
100 IV,53 | Et praktisk tegn ~53. For at
101 IV,53 | praktisk tegn ~53. For at give et tegn på denne forpligtelse
102 IV,53 | jubilæet - skulle efterlade et fond, der på en måde skulle
103 IV,53 | være en blivende arv og et blivende minde om det fællesskab,
104 IV,54 | Dialog og mission ~54. Et nyt århundrede, et nyt årtusind
105 IV,54 | 54. Et nyt århundrede, et nyt årtusind åbner sig i
106 IV,55 | Kirken forsøgt at opbygge et forhold med åbenhed til
107 IV,55 | særlig vigtig for at etablere et sikkert grundlag for fred
108 IV,55 | mere blive, hvad det er: et fredens navn og en befaling
109 IV,56 | der fylder os med glæde, et budskab, som vi har en pligt
110 IV,56 | sandhe-den« (Joh 16,13). Dette er et fundamentalt princip ikke
111 IV,56(41)| den moderne verden Gaudium et spes, 4.~
112 IV,57 | holdt her i Vatikanet, var et sådant øjeblik til overvejelse,
113 IV,57 | århundrede: dér finder vi et sikkert kompas, hvormed
114 Slut,58 | gå fremad fulde af håb! Et nyt årtusind åbner sig for
115 Slut,58 | åbner sig for Kirken ligesom et umådeligt ocean, som vi
116 Slut,58 | se dette og frem for alt et stort hjerte for selv at
|