Chapter, Paragraph
1 0,2 | 2. Jeg føler trang til at skrive
2 0,2 | 2000 som en vigtig milepæl. Jeg tænkte på fejringen af det
3 0,2 | Om Herrens miskundhed vil jeg evigt synge« (Sl 89,2).
4 0,3 | Dette er en opgave, som jeg opfordrer alle lokalkirker
5 0,3 | med tanken for dette, at jeg i dette brev ved afslut-ningen
6 I,4 | indvarslede jubilæet, gav jeg udtryk for det håb, at den
7 I,4 | gaver kommer« (Jak 1,17). Jeg tænker først og fremmest
8 I,4 | angrende røver: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være
9 I,6 | 2000 i Peterskirken, hvor jeg, idet jeg så op på den korsfæstede
10 I,6 | Peterskirken, hvor jeg, idet jeg så op på den korsfæstede
11 I,8 | et stærkt indtryk på mig. Jeg er ofte standset for at
12 I,8 | gennem Den hel-lige Dør. Jeg gjorde mig umage for i hver
13 I,8 | på en håbets rejse. Når jeg betragtede den uafbrudte
14 I,8 | uafbrudte strøm af pilgrimme, så jeg dem som en slags konkret
15 I,8 | Om Herrens miskundhed vil jeg evigt synge!«. ~
16 I,9 | arbejde. I denne skrivelse vil jeg gerne udtrykke min hjertelige
17 I,9 | masser af unge, med hvem jeg har kunnet indgå en helt
18 I,9 | lige fra det øjeblik, hvor jeg bød dem velkommen på pladsen
19 I,9 | Peterspladsen. Derefter så jeg dem myldre gennem byen,
20 I,9 | af korset. Derfor tøvede jeg ikke med som svar på deres
21 I,10 | pilgrimme ~10. Naturligvis kan jeg ikke gå i detaljer med hver
22 I,10 | viet til arbejdets verden. Jeg indbød dem til at praktisere
23 I,10 | familiernes jubilæum, hvor jeg fremhævede dem for verden
24 I,10 | Regina Caeli. I deres øjne så jeg lidelse, men også anger
25 I,10 | en fornøjelig begivenhed. Jeg kunne minde alle de implicerede
26 I,11 | indvielses-handling, hvor jeg i overværelse af størstedelen
27 I,12 | 12. Man vil forstå, at jeg har lettere ved at tale
28 I,12 | Men imidlertid glemmer jeg ikke, at jeg selv ønskede,
29 I,12 | imidlertid glemmer jeg ikke, at jeg selv ønskede, at jubilæet
30 I,12 | menneskeslægtens enhed«.7 Jeg havde også bedt om, at der
31 I,12 | andre kristne trossamfund. Jeg mindes især besøget for
32 I,13 | land ~13. Og hvordan kan jeg lade være med at mindes
33 I,13 | Det hellige Lands veje? Jeg ville gerne have begyndt
34 I,13 | fodspor (jf. Rom 4,11-16). Jeg måtte imidlertid nøjes med
35 I,13 | frelseshistoriens etaper. Således havde jeg den glæde at besøge Sinaj-bjerget,
36 I,13 | pagtens ti bud, blev givet. Jeg fortsatte en måned senere,
37 I,13 | fortsatte en måned senere, hvor jeg nåede til Nebo-bjerget og
38 I,13 | udtryk for den bevæ-gelse, jeg følte ved at kunne ære stederne,
39 I,13 | blevet ramt af vold, fik jeg en usædvanlig hjertelig
40 I,13 | palæstinensiske befolkningsgrupper. Jeg var dybt grebet, da jeg
41 I,13 | Jeg var dybt grebet, da jeg bad ved Grædemuren og under
42 I,13 | broderlighed og fred, og jeg mindes den gerne som en
43 I,13 | oplevelsen af jubelåret. Når jeg tænker tilbage på den sindsstemning,
44 I,13 | på den sindsstemning, kan jeg ikke lade være med at give
45 I,14 | forbere-delsesårene havde jeg opfordret til en større
46 I,14 | hvad der tilhørte andre. Jeg glæder mig over at konstatere,
47 I,15 | det efterlader os, vil jeg ikke tøve med at beskrive
48 I,15 | 42). I denne ånd ønsker jeg, inden jeg fremsætter en
49 I,15 | denne ånd ønsker jeg, inden jeg fremsætter en række praktiske
50 II,19 | Men I, hvem siger I, at jeg er?« (Matt 16,15). Kun den
51 II,23 | 23. »Herre, jeg søger dit ansigt« (Sl 27,
52 II,24 | efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« (
53 II,24 | tvivl: »Faderen er i mig og jeg i Fade-ren« (Joh 10,38).
54 II,27 | Det er et mysterium, men jeg forsikrer jer, at på basis
55 II,27 | jer, at på basis af, hvad jeg selv føler, kan jeg forstå
56 II,27 | hvad jeg selv føler, kan jeg forstå noget af det«.14
57 II,27 | Fader, i dine hænder betror jeg min ånd« (Luk 23,46). ~
58 II,28 | til Kristus: »Du ved, at jeg har dig kær« (Joh 21,15-
59 III,29 | 29. »Jeg er med jer alle dage indtil
60 III,29 | det tilsagn, han giver os: Jeg er med jer! Det drejer sig
61 III,29 | en udbytterig begivenhed. Jeg er taknemlig for den uforbeholdne
62 III,29 | udbredte modtagelse af, hvad jeg fo-reslog i min apostoliske
63 III,29 | værdier. Derfor opfordrer jeg alvorligt delkirkernes hyrder
64 III,29 | opmuntring for alle vil jeg pege på visse pastorale
65 III,30 | Først og fremmest nærer jeg ingen betænkelighed ved
66 III,31 | efter hver enkelts kald. Jeg takker Herren for, at han
67 III,32 | venner: »Bliv i mig, og jeg bliver i jer« (Joh 15,4).
68 III,33 | elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig
69 III,34 | planlæg-ning. Personligt har jeg besluttet at hellige de
70 III,36 | linie med Dies Domini ønsker jeg derfor at fastholde, at
71 III,37 | Forsoningens sakramente ~37. Jeg beder også om fornyet pastoralt
72 III,37 | vil erindre, behandlede jeg i 1984 dette emne i den
73 III,37 | vore dages kultur.23 Men jeg var endnu mere ivrig med
74 III,38 | troens ord: »På dit ord vil jeg kaste garnene ud« (sammesteds).
75 III,40 | kulturer. Gennem årene har jeg tit gentaget opfordringen
76 III,40 | ny-evangeliseringen. Dette gør jeg nu igen, især for at holde
77 III,40 | han udbrød: »Ve mig, hvis jeg ikke forkynder evangeliet« (
78 III,40 | modtagelighed og sprog: »Alt er jeg blevet for alle for i det
79 III,40 | nogen« (1 Kor 9,22). Når jeg fremfører disse anbefalinger,
80 III,40 | disse anbefalinger, tænker jeg specielt på den pastorale
81 III,40 | de unge har jubilæet, som jeg tidligere har sagt, givet
82 IV,42 | skal elske hinanden, som jeg har elsket jer« (Joh 13,
83 IV,42 | så rigtigt forstod det. Jeg pro-klamerede hende som
84 IV,42 | kærlighedens videnskab]: »Jeg forstod, at Kirken havde
85 IV,42 | var optændt af kærlighed. Jeg forstod, at alene kærlighed
86 IV,42 | medlemmer til at handle ... Jeg forstod, at kærlighed rummede
87 IV,48 | et enhedens mysterium. »Jeg tror på den ene kirke«:
88 IV,48 | ligesom du, Fader, i mig og jeg i dig, at de også må være
89 IV,48 | pilgrimsfærd efter jubilæet ser jeg med stort håb hen til de
90 IV,48 | til de østlige kirker, og jeg be-der for, at den gensidige
91 IV,49 | blive identificeret med: »Jeg var sulten, og I gav mig
92 IV,49 | gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig
93 IV,49 | gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod
94 IV,49 | fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig
95 IV,49 | nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af
96 IV,49 | syg, og I tog jer af mig, jeg var i fæng-sel, og I besøgte
97 IV,51 | opgave med næstekærlighed. Jeg taler om pligten til at
98 IV,53 | grundlæggende krav, har jeg besluttet, at jubelåret
99 IV,53 | allerede har givet - her tænker jeg især på den hjælp, der er
100 IV,57 | har givet os! Derfor bad jeg Kirken om, i forberedelsestiden
101 IV,57 | øjeblik til overvejelse, og jeg håber, at lignende bestræbelser
102 IV,57 | jubilæet er afsluttet, føler jeg mig mere end nogen sinde
103 Slut,58| salige Jomfru Maria, til hvem jeg for få måneder siden i nærvær
104 Slut,58| I løbet af disse år har jeg ofte påkaldt hende som »
105 Slut,58| Nyevangeliseringens Stjerne«. Nu peger jeg endnu engang på Maria som
106 Slut,58| sikre leder af vor vej. Idet jeg gentager Jesu egne ord og
107 Slut,58| barnlige kærlighed, siger jeg end-nu engang til hende: »
108 Slut,59| nidkærhed, når han siger: Jeg »strækker mig frem mod det,
109 Slut,59| Helligånden. Med dette sender jeg jer alle min hjerteligste
|