Chapter, Paragraph
1 0,1 | alle troende lægfolk. ~1. Ved indgangen til det nye årtusind
2 0,1 | til det nye årtusind og ved afslutningen af det store
3 0,3 | det nye årtusind, som er ved at begynde, mens vi gennemlevede
4 0,3 | den nåde, vi har modtaget, ved i praksis at omsætte den
5 0,3 | åndelige og pasto-rale indsats ved at overveje, hvad Ånden
6 0,3 | dette, at jeg i dette brev ved afslut-ningen af det store
7 I,4 | profeterne, har han »nu ved dage-nes ende ... talt til
8 I,4 | sin søn« (Heb 1,1-2). Nu ved dagenes ende! Ja, jubilæet
9 I,4 | uden at formindske nyhe-den ved det »i dag«, da englene
10 I,7 | vi lige har lagt bag os, ved at skænke sin kirke en stor
11 I,8 | har fyldt Peterspladsen ved de mange gudstjenester,
12 I,9 | dem velkommen på pladsen ved Laterankirken og på Peterspladsen.
13 I,9 | muligt at glemme messen ved Tor Vergata. Endnu engang
14 I,9 | ændrede imidlertid dette ved at vise os, at unge, lige
15 I,10 | festivitas var igen til stede ved familiernes jubilæum, hvor
16 I,11 | jubilæet, ikke kun som et tema ved akademiske møder på højt
17 I,12 | forstå, at jeg har lettere ved at tale om jubilæet set
18 I,13 | den bevæ-gelse, jeg følte ved at kunne ære stederne, hvor
19 I,13 | dybt grebet, da jeg bad ved Grædemuren og under mit
20 I,13 | Grædemuren og under mit besøg ved mausoleet i Yad Vashem,
21 I,15 | må modstå denne fristelse ved »at være«, inden vi »handler«.
22 II,16 | hjulpet os til at gøre dette. Ved afslutningen af jubilæet,
23 II,17 | ham med deres øren, rørte ved ham med deres hænder (jf.
24 II,18 | vidnesbyrd, at de, oplyste ved Helligåndens vejledning,
25 II,19 | sandhed om hans nye liv ved at vise dem »sine hænder
26 II,19 | selv i den velkendte scene ved Cæsarea Filippi (jf. Matt
27 II,19 | usædvanlig religiøs dimensi-on ved denne rabbi, som taler på
28 II,19 | virkeligt til ker-nen og rører ved mysteriets dyb: »Du er Kristus,
29 II,20 | af Herrens ansigt alene ved vore egne kræfter, men ved
30 II,20 | ved vore egne kræfter, men ved at vi tillader nåden at
31 II,20 | tillader nåden at tage os ved hånden. Kun erfaringen af
32 II,21 | og den menneskelige.10 Vi ved, at vore begreber og vore
33 II,23 | guddommeliggørel-se«. Dette sker ved, at de forløste podes ind
34 II,27 | forening med Jesu dødskamp ved i sig selv at »opleve« paradokset
35 II,28 | ansigt kan ikke standse ved billedet af den korsfæstede.
36 II,28 | fornægtelse, og som begyndte på ny ved med forståelig bæven at
37 II,28 | kærlighed til Kristus: »Du ved, at jeg har dig kær« (Joh
38 II,28 | forkynde Kristus til verden ved det tredje årtusinds begyndelse:
39 III,29 | blevet fornyet i vore hjerter ved fejringen af jubilæet. Derfra
40 III,29 | ind i samfund og kultur ved at vidne om evangeliets
41 III,30 | jeg ingen betænkelighed ved at sige, at alle pastorale
42 III,31 | 31. Ved første blik kan det synes
43 III,31 | planlægning, som vi er optaget af ved det nye årtusinds begyndelse.
44 III,31 | indtræden i Guds hellighed ved indlemmelse i Kristus og
45 III,32 | og i fællesskab. Men vi ved alle, at bøn ikke kan tages
46 III,32 | erfaring, er hemmeligheden ved en virkelig livskraftig
47 III,33 | Kristus ikke udtrykkes blot ved at bede om hjælp, men også
48 III,33 | bede om hjælp, men også ved taksigelse, lovprisning,
49 III,33 | forpligtelse over for historien: ved at åbne vort hjerte for
50 III,34 | under for tiltrækningen ved »surrogater«, ved at acceptere
51 III,34 | tiltrækningen ved »surrogater«, ved at acceptere alternative
52 III,35 | tilbage i herlighed. Vi ved ikke, hvad det nye årtusind
53 III,35 | Herre« (Åb 19,16); og netop ved at fejre hans påskefest
54 III,36 | konsekvent kristent liv. Vi er ved at træde ind i et årtusind,
55 III,36 | mange områder er kristne ved at blive en »lille hjord« (
56 III,36 | om de særlige kendetegn ved deres egen identitet. Pligten
57 III,36 | forkyndes og næres. Netop ved at deltage i eukaristien
58 III,38 | deres magt: Duc in altum! Ved den lejlighed var det Peter,
59 III,39 | styrkes og uddybes også ved at man sikrer sig, at enhver
60 III,40 | det, Kirken må prioritere ved det nye årtusinds begyndelse.
61 III,40 | især for at holde fast ved, at vi i os selv må genopvække
62 III,40 | fremtid, som Guds Ånd er ved at forberede til os. Vi
63 III,40 | tolke dette opmuntrende svar ved at investere den begejstring
64 III,41 | os et forbavsende udblik ved at vise os, at vor tid er
65 III,41 | fold (jf. Matt 13,8-23). Ved deres eksempel har de så
66 IV,42 | sind« (ApG 4,32). Det er ved at bygge dette kærlighedens
67 IV,45 | mellem præster og troende ved på den ene side a priori
68 IV,45 | hvad der er væ-sentligt, og ved på den anden side at føre
69 IV,45 | er det ofte en yngre, som ved, hvad der er bedst«.30 Og
70 IV,45 | Ånd«.31 Mens lovens visdom ved at give præcise regler for
71 IV,45 | institutionens legeme med en sjæl ved at tilskynde til en tillid
72 IV,46 | Herre (jf. Matt 9,38) - ved at virke for kald til præstedømmet
73 IV,46 | plan for at fremme kald ved at bygge på personlig kontakt
74 IV,46 | kaldede til at »søge Guds Rige ved at tage sig af de jordiske
75 IV,46 | Guds folks sendelse ... ved at stræbe efter at ud-brede
76 IV,46 | tale. Prøv alt, hold fast ved det gode« (1 Tess 5,19-21). ~
77 IV,48 | stadig en lang vej tilbage. Ved at fæstne vort blik på Kristus
78 IV,48 | indtil dens fuldbyrdelse ved tidernes ende. Denne enhed
79 IV,49 | fra vor kærlighed, for »ved sin menneskevordelse har
80 IV,50 | praktisere de-res tro på Kristus ved at fornemme hans stemme
81 IV,50 | kreativitet«, ikke blot ved at sikre, at hjælpen er
82 IV,50 | hjælpen er effektiv, men også ved at være solidariske med
83 IV,51 | økologisk krise, som er ved at gøre udstrakte om-råder
84 IV,51 | fundamentale etiske krav ved at påberåbe sig en tvivlsom
85 IV,53 | sektor har sluttet sig til ved at give generøs hjælp, som
86 IV,53 | kærlighed, som er lagt for dagen ved katolicismens centrum, på
87 IV,56 | villighed til at lytte. Vi ved faktisk, at fordi nådens
88 Slut,58| gør til skamme« (Rom 5,5). Ved begyndelsen af dette nye
89 Slut,58| fællesskab, der dagligt næres ved det eukaristiske brøds og
|