Chapter, Paragraph
1 0,1 | Heb 13,8). Kirkens glæde var stor i dette år, mens den
2 I,4 | har opnået øjeblikke, der var så fulde af intensitet,
3 I,4 | som om vi håndgribeligt var i kontakt med det nådige
4 I,5 | rodfæstet i historien! Det var på historisk jord, at Gud
5 I,5 | histo-rien som det sædekorn, der var bestemt til at blive et
6 I,9 | og dyb forståelse. Sådan var det lige fra det øjeblik,
7 I,10 | første store forsamling, der var tilegnet børn, blev fejret.
8 I,10 | sml. Matt 18,2-4). Således var det på en vis måde i børnenes
9 I,10 | med deres militærtjeneste var en tjeneste for freden.
10 I,10 | bemærkelsesværdige begivenheder var arbejderskaren den 1. maj,
11 I,10 | overvældende sans for festivitas var igen til stede ved familiernes
12 I,10 | samfundets forår«. Dette var et virkeligt betydningsfuldt
13 I,10 | en institution. For mig var et af de mest bevægende
14 I,10 | også anger og håb. For dem var jubilæet på en særlig måde
15 I,10 | et »nådens år«. Endelig var mødet i årets sidste dage
16 I,11 | eukaristiske kongres ~11. Det var hensigten, at den internationale
17 I,11 | midtpunktet i det hellige år, der var viet til Ordets menneskevordelse?
18 I,11 | at mindes Moderen? Maria var til stede i fejringen af
19 I,12 | fejres i delkirkerne, og det var dér, flertallet af de troende
20 I,12 | flertallet af de troende var i stand til at opnå dets
21 I,12 | nådegaver og især den aflad, der var forbundet med jubelåret.
22 I,12 | og et af højdepunkterne var det økumeniske møde 18.
23 I,12 | samfund fra hele verden. Der var også andre vigtige møder
24 I,12 | i jubelårets møder, der var arrangeret for andre grupper.
25 I,13 | befolkningsgrupper. Jeg var dybt grebet, da jeg bad
26 I,13 | dødslejre. Min pilgrimsfærd var et øjeblik fyldt af broderlighed
27 I,14 | gældsbyrde ~14. Jubelåret var også en stor oplevelse af
28 I,14 | oprindelige bibelske ramme net-op var en tid, hvor samfundet forpligtede
29 II,18 | arbejdede med dokumenter, som var genstand for omhyggelig
30 II,18 | omhyggelig kirkelig gransken. Det var på grundlag af sådanne førstehånds
31 II,18 | kendsgerning, at Je-sus var født af en jomfru, af Maria,
32 II,18 | Matt 13,55), som selv var »tømrer«, og hvis plads
33 II,18 | større families sammenhæng var velkendt (jf. Mark 6,3).
34 II,19 | betragtede efter opstandelsen, var også Jesu ansigt, og ham
35 II,19 | i næsten tre år, og det var ham, der nu overbeviste
36 II,19 | side« (sammesteds). Vist var det ikke let at tro. Det
37 II,19 | det ikke let at tro. Det var først efter en lang åndelig
38 II,19 | rejse, at disciplene, der var på vej til Emmaus, kom til
39 II,19 | 24-29). I virke-ligheden var det ligegyldigt, hvor meget
40 II,19 | hvor meget hans legeme var blevet set eller berørt:
41 II,19 | blevet set eller berørt: det var kun tro, der helt kunne
42 II,19 | ansigts mysterium. Dette var en erfaring, som disciplene
43 II,20 | 20. Hvordan var Peter nået til denne tro?
44 II,22 | blevet problematisk, så var der i andre historiske og
45 II,23(12)| hvis ikke Sønnen virkeligt var Gud«: Oratio II contra Arianos,
46 II,24 | templet i Jerusalem, da Jesus var knap tolv år gammel? Allerede
47 II,24 | sin jordiske tilværelse var Jesus bevidst om sin identitet
48 II,24 | det til syvende og sidst var på grund af denne bevidsthed,
49 II,27 | enbårne Søn, som på korset var både lyksalig og bedrøvet«.13
50 II,27 | Treenighedens glæder, dog var hans dødsangst ikke mindre
51 II,28 | opstandne! Hvis det ikke var sådan, ville vor prædiken
52 II,28 | Kor 15,14). Opstandelsen var Faderens svar på Kristi
53 II,28 | sin gudsfrygt. Skønt han var søn, måtte han lære lydighed
54 II,28 | Kirken dem igen, som om de var sket i dag. Med blikket
55 III,29 | bispekonferencer og bispesynoder. Var det ikke netop hensigten
56 III,30 | forbindelse med hellighed. Var det ikke den oprindelige
57 III,30 | eftertryk på dette punkt, var det ikke for at udsmykke
58 III,31 | ikke misforstås, som om det var forbundet med en slags ekstraordinært
59 III,37 | på at gøre alt, hvad der var muligt, for at imødegå »
60 III,37 | dages kultur.23 Men jeg var endnu mere ivrig med at
61 III,37 | øje på, at sakramen-tet var i krise, især i nogle dele
62 III,38 | altum! Ved den lejlighed var det Peter, der udtalte troens
63 III,40 | fyldte med den glød, som der var over den apostoliske prædiken
64 III,40 | overbevisning, som Paulus var opfyldt af, da han udbrød: »
65 III,41 | der nu begynder? Måske var vi blevet for vante til
66 III,41 | fjerne tider, som om de var en kategori fra fortiden,
67 III,41 | som på forskellige måder var i stand til at praktisere
68 III,41 | I dem gav Guds ord, der var sået i god jord, hundrede
69 IV,42 | hjerte, og at dette hjerte var optændt af kærlighed. Jeg
70 IV,42 | rummede alle kald, at alt var kærlighed«.27 ~
71 IV,47 | han åbenbarede, hvad der var Guds vilje »fra begyndelsen« (
72 IV,48 | udveksling af gaver, som var til berigelse for Kirken
73 IV,49 | identificeret med: »Jeg var sulten, og I gav mig noget
74 IV,49 | mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget
75 IV,49 | mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig,
76 IV,49 | og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj,
77 IV,49 | nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig,
78 IV,49 | og I tog jer af mig, jeg var i fæng-sel, og I besøgte
79 IV,54 | det mysterium lunae, der var en så skat-tet del af kirkefædrenes
80 IV,54 | lys den genspejler.38 Det var en måde at udtrykke det
81 IV,56 | det budskab, de bringer. Var det ikke med den-ne ydmyge
82 IV,57 | blev holdt her i Vatikanet, var et sådant øjeblik til overvejelse,
83 Slut,58 | af man-ge biskopper, der var samlede i Rom, betroede
84 Slut,59 | betragtning, for da hun var vendt hjem til Nazaret fra
|