Chapter, Paragraph
1 0,1 | umuligt at måle resultatet af denne nåde, som i årets løb har
2 0,2 | jer, I kære, for at dele denne lovsang med jer. Fra begyndelsen
3 0,3 | syvende og sidst afspejler denne rodfæstelse af Kirken i
4 I,4 | lovprisningens dimension. Denne er udgangspunktet for enhver
5 I,5 | og til alle tider«. Med denne sang gentaget tusinder af
6 I,6 | har vi forberedt os til denne samvittighedsransagelse
7 I,6 | alle dens børns synder? Denne »renselse af mindet« har
8 I,7 | Vidner om troen~ 7. Denne levende følelse af anger
9 I,8 | at iagttage det ydre af denne enestående begivenhed. Hvem
10 I,9 | og hjæl-peres arbejde. I denne skrivelse vil jeg gerne
11 I,9 | vil det være let at glemme denne uge, hvor Rom blev »ung
12 I,11 | menneskevordelse? Dette år havde af denne grund netop til hensigt
13 I,13 | ville gerne have begyndt denne rejse i Ur i Kaldæa for
14 I,14 | fik en særlig betydning i denne sammen-hæng. En generøs
15 I,15 | egen skyld«. Vi må modstå denne fristelse ved »at være«,
16 I,15 | fornødent« (Luk 10,41- 42). I denne ånd ønsker jeg, inden jeg
17 II,16 | gerne se Jesus« (Joh 12,21). Denne anmodning rettet til apostlen
18 II,16 | i vore hjerter opbevarer denne ganske særlige tids rigdomme,
19 II,19 | religiøs dimensi-on ved denne rabbi, som taler på en så
20 II,19 | anderledes! Det er netop denne yderlige erkendel-se, der
21 II,20 | Hvordan var Peter nået til denne tro? Og hvad kræves der
22 II,20 | I tilfældet med Jesus er denne almindelige må-de ikke nok.
23 II,20 | retning, når han bemærker, at denne samtale med disciplene fandt
24 II,22 | Ordet blev kød« (Joh 1,14). Denne Johannes' vidunderlige beskrivelse
25 II,22 | 18). På den anden side er denne Guds Søns ydmygelse ikke
26 II,23 | Kir-kefædrene lagde stor vægt på denne soteriologiske dimension
27 II,24 | Sønnens ansigt ~24. Denne guddommelige-menneskelige
28 II,24 | og sidst var på grund af denne bevidsthed, at Jesus blev
29 II,26 | lige til forladthedsråbet. Denne samtidighed af disse to
30 II,28 | hjertets glæde! Opmuntret af denne erfaring begiver Kirken
31 III,29 | Kære brødre og søstre! Denne vished har ledsaget Kirken
32 III,29 | forskel-lige milieuer og kulturer? Denne rige arv af overvejelser
33 III,30 | jubilæet, har nydt godt af denne nåde i fuld bevidsthed om
34 III,30 | frem som en indre dynamik i denne lære om Kirken. Genopdagelsen
35 III,30 | hellig (jf. Ef 5,25-26). Denne hellighedens gave er så
36 III,31 | næsten ørkesløst at minde om denne elementære sandhed som grundlaget
37 III,31 | uforbeholdent at foreslå enhver denne høje standard for det almindelige
38 III,31 | enkelte personers behov. Denne pædagogik må integrere de
39 III,32 | Bøn ~32. Denne ’hellighedens pædagogik’
40 III,32 | og igen på ny skulle lære denne kunst fra den gud-dommelige
41 III,32 | bliver i jer« (Joh 15,4). Denne gen-sidighed er selve hovedindholdet
42 III,32 | os af Helligånden åbner denne gensidighed os, gennem Kristus
43 III,32 | Faderens ansigt. At lære denne trinitariske form for kristen
44 III,33 | Vesten har meget at sige i denne henseende. Den viser, hvordan
45 III,38 | bøn, som forankrer os i denne sandhed. Den minder os bestandigt
46 III,38 | hellighedens forrang. Hvis denne grundregel ikke respekteres,
47 III,38 | hele Kirken til at foretage denne troens handling, som udtrykker
48 III,39 | Der er ingen tvivl om, at denne hellighedens og bønnens
49 III,39 | Kære brødre og søstre! Denne bevægelse må styrkes og
50 III,39 | er særlig nødvendigt, at denne lytten til Guds ord bliver
51 III,40 | evangeliet« (sml. 1 Kor 9,16). Denne lidenskab kan ikke undlade
52 III,40 | for mission i Kirken, og denne mission kan ikke overlades
53 III,41 | må støtte og lede os i denne tillidsfulde, initiativrige
54 III,41 | martyrum semen christianorum;25 denne berømte formulering af Tertullian
55 IV,42 | enhed«.26 Herrens ord om denne sag er for præcise, til
56 IV,43 | illusioner: medmindre vi følger denne åndelige vej, vil det ydre
57 IV,47 | for fa-milien, især når denne grundlæggende institution
58 IV,48 | åbenbaring og bønfaldelse. Denne bøn åbenbarer os Kristi
59 IV,48 | fuldbyrdelse ved tidernes ende. Denne enhed er uophørligt opfyldt
60 IV,48 | Kristi bøn minder os om, at denne gave er nødt til at blive
61 IV,49 | besøgte mig« (Matt 25,35-37). Denne evangelietekst er ikke en
62 IV,50 | social diskrimination. I denne sammenhæng må kristne lære
63 IV,50 | kristent fællesskab. Ville ikke denne indstilling være den bedste
64 IV,50 | Riges glade budskab? Uden denne form for evangelisering
65 IV,51 | selve menneskets person. På denne måde vil næstekærligheden
66 IV,52 | eskatologiske forventning. Mens denne forventning gør os bevidste
67 IV,52 | fra opgaven med at opbygge denne verden eller tilskynder
68 IV,53 | For at give et tegn på denne forpligtelse til næstekærlighed
69 IV,55 | 55. Det er i denne sammenhæng, at vi bør betragte
70 IV,55 | religioners tilhængere. Denne dialog må fortsætte. I det
71 IV,55 | samfund, er det indlysende, at denne dialog vil være særlig vigtig
72 IV,56 | orienteret mod forkyndelse«40 . Denne missionsmæssige pligt forhindrer
73 IV,56 | historie og udvikling«.43 Denne åbne holdning blev, kombineret
74 Slut,58| forny vor forbindelse med denne levende håbets kil-de? Nu
75 Slut,58| forkynde evangeliet. På denne vandring er vi ledsagede
|