Chapter,  Paragraph

 1  0,1   |       umuligt at måle resultatet af denne nåde, som i årets løb har
 2  0,2   |            jer, I kære, for at dele denne lovsang med jer. Fra begyndelsen
 3  0,3   |          syvende og sidst afspejler denne rodfæstelse af Kirken i
 4  I,4   |           lovprisningens dimension. Denne er udgangspunktet for enhver
 5  I,5   |             og til alle tider«. Med denne sang gentaget tusinder af
 6  I,6   |             har vi forberedt os til denne samvittighedsransagelse
 7  I,6   |             alle dens børns synder? Denne »renselse af mindet« har
 8  I,7   |                 Vidner om troen~ 7. Denne levende følelse af anger
 9  I,8   |             at iagttage det ydre af denne enestående begivenhed. Hvem
10  I,9   |            og hjæl-peres arbejde. I denne skrivelse vil jeg gerne
11  I,9   |          vil det være let at glemme denne uge, hvor Rom blev »ung
12  I,11  | menneskevordelse? Dette år havde af denne grund netop til hensigt
13  I,13  |            ville gerne have begyndt denne rejse i Ur i Kaldæa for
14  I,14  |           fik en særlig betydning i denne sammen-hæng. En generøs
15  I,15  |           egen skyld«. Vi må modstå denne fristelse ved »at være«,
16  I,15  |       fornødent« (Luk 10,41- 42). I denne ånd ønsker jeg, inden jeg
17 II,16  |        gerne se Jesus« (Joh 12,21). Denne anmodning rettet til apostlen
18 II,16  |            i vore hjerter opbevarer denne ganske særlige tids rigdomme,
19 II,19  |             religiøs dimensi-on ved denne rabbi, som taler på en så
20 II,19  |            anderledes! Det er netop denne yderlige erkendel-se, der
21 II,20  |          Hvordan var Peter nået til denne tro? Og hvad kræves der
22 II,20  |            I tilfældet med Jesus er denne almindelige må-de ikke nok.
23 II,20  |       retning, når han bemærker, at denne samtale med disciplene fandt
24 II,22  |         Ordet blev kød« (Joh 1,14). Denne Johannes' vidunderlige beskrivelse
25 II,22  |           18). På den anden side er denne Guds Søns ydmygelse ikke
26 II,23  |    Kir-kefædrene lagde stor vægt på denne soteriologiske dimension
27 II,24  |                 Sønnens ansigt ~24. Denne guddommelige-menneskelige
28 II,24  |            og sidst var på grund af denne bevidsthed, at Jesus blev
29 II,26  |          lige til forladthedsråbet. Denne samtidighed af disse to
30 II,28  |        hjertets glæde! Opmuntret af denne erfaring begiver Kirken
31 III,29 |              Kære brødre og søstre! Denne vished har ledsaget Kirken
32 III,29 |  forskel-lige milieuer og kulturer? Denne rige arv af overvejelser
33 III,30 |          jubilæet, har nydt godt af denne nåde i fuld bevidsthed om
34 III,30 |         frem som en indre dynamik i denne lære om Kirken. Genopdagelsen
35 III,30 |            hellig (jf. Ef 5,25-26). Denne hellighedens gave er så
36 III,31 |        næsten ørkesløst at minde om denne elementære sandhed som grundlaget
37 III,31 |     uforbeholdent at foreslå enhver denne høje standard for det almindelige
38 III,31 |            enkelte personers behov. Denne pædagogik må integrere de
39 III,32 |                            Bøn ~32. Denne ’hellighedens pædagogik’
40 III,32 |           og igen på ny skulle lære denne kunst fra den gud-dommelige
41 III,32 |           bliver i jer« (Joh 15,4). Denne gen-sidighed er selve hovedindholdet
42 III,32 |             os af Helligånden åbner denne gensidighed os, gennem Kristus
43 III,32 |            Faderens ansigt. At lære denne trinitariske form for kristen
44 III,33 |          Vesten har meget at sige i denne henseende. Den viser, hvordan
45 III,38 |             bøn, som forankrer os i denne sandhed. Den minder os bestandigt
46 III,38 |          hellighedens forrang. Hvis denne grundregel ikke respekteres,
47 III,38 |         hele Kirken til at foretage denne troens handling, som udtrykker
48 III,39 |           Der er ingen tvivl om, at denne hellighedens og bønnens
49 III,39 |              Kære brødre og søstre! Denne bevægelse må styrkes og
50 III,39 |            er særlig nødvendigt, at denne lytten til Guds ord bliver
51 III,40 |      evangeliet« (sml. 1 Kor 9,16). Denne lidenskab kan ikke undlade
52 III,40 |            for mission i Kirken, og denne mission kan ikke overlades
53 III,41 |              må støtte og lede os i denne tillidsfulde, initiativrige
54 III,41 |     martyrum semen christianorum;25 denne berømte formulering af Tertullian
55 IV,42  |            enhed«.26 Herrens ord om denne sag er for præcise, til
56 IV,43  |     illusioner: medmindre vi følger denne åndelige vej, vil det ydre
57 IV,47  |             for fa-milien, især når denne grundlæggende institution
58 IV,48  |          åbenbaring og bønfaldelse. Denne bøn åbenbarer os Kristi
59 IV,48  |     fuldbyrdelse ved tidernes ende. Denne enhed er uophørligt opfyldt
60 IV,48  |         Kristi bøn minder os om, at denne gave er nødt til at blive
61 IV,49  |       besøgte mig« (Matt 25,35-37). Denne evangelietekst er ikke en
62 IV,50  |            social diskrimination. I denne sammenhæng må kristne lære
63 IV,50  |     kristent fællesskab. Ville ikke denne indstilling være den bedste
64 IV,50  |           Riges glade budskab? Uden denne form for evangelisering
65 IV,51  |         selve menneskets person. På denne måde vil næstekærligheden
66 IV,52  |     eskatologiske forventning. Mens denne forventning gør os bevidste
67 IV,52  |          fra opgaven med at opbygge denne verden eller tilskynder
68 IV,53  |              For at give et tegn på denne forpligtelse til næstekærlighed
69 IV,55  |                        55. Det er i denne sammenhæng, at vi bør betragte
70 IV,55  |             religioners tilhængere. Denne dialog må fortsætte. I det
71 IV,55  |      samfund, er det indlysende, at denne dialog vil være særlig vigtig
72 IV,56  |     orienteret mod forkyndelse«40 . Denne missionsmæssige pligt forhindrer
73 IV,56  |           historie og udvikling«.43 Denne åbne holdning blev, kombineret
74 Slut,58|           forny vor forbindelse med denne levende håbets kil-de? Nu
75 Slut,58|             forkynde evangeliet. På denne vandring er vi ledsagede