Chapter,  Paragraph

 1  0,1     |       fremtiden med tillid: »Jesus Kristus er den samme i går og i
 2  0,1     |          den »hellige dør«, som er Kristus. Til ham, som er historiens
 3  0,1     |            kundgjort og givet os i Kristus. Henimod afslut-ningen af
 4  I       |                       I. MØDET MED KRISTUS DET STORE JUBILÆUMS ARV ~
 5  I,4     |          for alle, som ser hen til Kristus og hans kirke«.3 Dette jubelår
 6  I,4     |     reakti-on på Guds åbenbaring i Kristus. Kristendommen er nåde;
 7  I,4     |        frelser i Davids by, han er Kristus, Herren« (Luk 2,11). Der
 8  I,5     |          menneskelige mysterium er Kristus historiens grundlag og midt-punkt,
 9  I,5     |          32). »Ære være dig, Jesus Kristus, for du regerer i dag og
10  I,5     |          af gange har vi betragtet Kristus i år, som han er skildret
11  I,5     |          13). Og når vi betragtede Kristus, tilbad vi også Faderen
12  I,6     |           så op på den korsfæstede Kristus, i Kirkens navn bad om tilgivelse
13  I,8     |          der er oplevet af en, som Kristus har mødt, og som i samtale
14  I,9     |           som finder deres fylde i Kristus. Er Kristus ikke hemmeligheden
15  I,9     |          deres fylde i Kristus. Er Kristus ikke hemmeligheden i hjertets
16  I,9     |           frihed og dybe glæde? Er Kristus ikke den ædleste og mest
17  I,9     |            virkeligt venskab? Hvis Kristus fremstilles for unge mennesker,
18  I,10    |       inspiration fra det lys, som Kristus kaster over Guds oprin-delige
19  I,15    |      betragtningen af Kristi åsyn. Kristus betragtet i hans historiske
20  I,15    |          træk og i hans mysterium, Kristus forstået gen-nem hans mangfoldige
21 II,16    |          om ikke blot at »tale« om Kristus, men i en vis forstand at »
22 II,16    |         vis forstand at »vise« dem Kristus. Og er det ikke Kirkens
23 II,17    |         Skrifterne er uvidenhed om Kristus«.8 Når vi er fast forankrede
24 II,17    |            førstehånds erfaring af Kristus, livets Ord: de så ham med
25 II,19    |         ved mysteriets dyb: »Du er Kristus, den levende Guds søn« (
26 II,21    |    opfordres Kir-ken bestandigt af Kristus til at berøre hans sår,
27 II,21(10)|        samme Søn, Vor Herre Je-sus Kristus, fuldkommen i sin guddommelighed
28 II,21(10)|           menneske ... én og samme Kristus, Herren, den enbårne, skal
29 II,21(10)|            Gud, Ord og Herre Jesus Kristus«: DS 301-302.~
30 II,22    |            fulde forherligel-se af Kristus, også i hans menneskelighed: »
31 II,22    |          hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders
32 II,23    |           de forløste podes ind på Kristus og får adgang til den fortroligheden
33 II,28    |           9). Det er den opstandne Kristus, som Kirken nu ser hen til.
34 II,28    |          bekende sin kærlighed til Kristus: »Du ved, at jeg har dig
35 II,28    |    Damaskus: »Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding« (Fil
36 II,28    |            sin vej for at forkynde Kristus til verden ved det tredje
37 III      |             III. BEGYNDE PÅ NY FRA KRISTUS ~
38 III,29   |        sidst har den sit centrum i Kristus selv, som det er nødvendigt
39 III,29   |        muligt, for forkyndelsen af Kristus at nå mennesker, danne menigheder
40 III,31   |        hellighed ved indlemmelse i Kristus og hans Ånds iboen, ville
41 III,32   |           udvikler den samtale med Kristus, som gør os til hans fortrolige
42 III,32   |       denne gensidighed os, gennem Kristus og i Kristus, til at betragte
43 III,32   |            os, gennem Kristus og i Kristus, til at betragte Faderens
44 III,33   |        modtaget den nåde at tro på Kristus, som har åbenbaret Faderen
45 III,33   |       hvilke dybder, forholdet med Kristus kan føre. Kirkens store
46 III,33   |            skoler«, hvor mødet med Kristus ikke udtrykkes blot ved
47 III,35   |           20,1), da den op-standne Kristus ønskede apostlene fred og
48 III,35   |        bebuder den yderste dag, da Kristus vil vende tilbage i herlighed.
49 III,37   |     indbyde til en genopdagelse af Kristus som mysterium pietatis [
50 III,37   |            godhedens mysterium]. I Kristus viser Gud os sit medlidende
51 III,38   | skæbnesvangert at glemme, at »uden Kristus kan vi intet gøre« (sml.
52 III,40   |             der vir-kelig har mødt Kristus, kan ikke beholde ham for
53 III,40   |            tillidsfuldt fremstille Kristus for alle folkeslag. Vi skal
54 IV,47    |          hjertes hårdhed«, men som Kristus kom for at gengive dens
55 IV,48    |         Ved at fæstne vort blik på Kristus har det store jubilæum givet
56 IV,48    |            strømmer uophørligt fra Kristus, hovedet, til hans mystiske
57 IV,49    |            ud fra betragtningen af Kristus, må vi lære at se ham specielt
58 IV,49    |      utvety-dige ord minder os om, Kristus særlig nærværende i de fattige,
59 IV,50    |           praktisere de-res tro på Kristus ved at fornemme hans stemme
60 IV,54    |        vise Kirkens afhængighed af Kristus, solen, hvis lys den genspejler.38
61 IV,54    |            at udtrykke det på, som Kristus selv sagde, når han kaldte
62 IV,56    |           at forkynde, at det er i Kristus, »vejen og sandheden og
63 Slut,58  |            kil-de? Nu indbyder den Kristus, som vi har betragtet og
64 Slut,58  |            opfordrer den opstandne Kristus os til ligesom endnu engang
65 Slut,59  |            den levende dør, som er Kristus, være endnu mere åben. Efter
66 Slut,59  |         fra himlen kalder os til i Kristus Jesus« (Fil 3,13-14). I