Chapter,  Paragraph

 1  I,7   |          Dette er en arv, der ikke må gå tabt; vi bør altid være
 2  I,14  |        problematisk spørgsmål. Man må håbe, at det må lykkes for
 3  I,14  |     spørgsmål. Man må håbe, at det må lykkes for disse orga-nisationers
 4  I,15  |    historien og livsløbets lys. Nu må vi se fremad, vi må »lægge
 5  I,15  |             Nu må vi se fremad, vi må »lægge ud på dybet« i tillid
 6  I,15  |   forventes meget af os, og derfor må vi gå i gang med at lægge
 7  I,15  |        handlingens egen skyld«. Vi må modstå denne fristelse ved »
 8 II,17  |     Betragtningen af Kristi ansigt må nødvendigvis blive inspireret
 9 III,29 |      fejringen af jubilæet. Derfra må vi opnå en ny driv-kraft
10 III,29 |           tredje årtusind. Men det må oversættes til pastorale
11 III,29 |      absolut nødvendige afgørelser må evangeliets program fortsætte
12 III,29 |           rige arv af overvejelser må ikke få lov til at forsvinde,
13 III,29 |          lov til at forsvinde, men må virkeliggøres i praksis.
14 III,30 |         alle pastorale initiativer må sættes i forbindelse med
15 III,31 |          Koncilet selv forklarede, må dette fuldkommenhedens ideal
16 III,31 |           og kristne familiers liv må føre i den retning. Det
17 III,31 |   personers behov. Denne pædagogik må integrere de hjælpekilder,
18 III,32 |            kan tages for given. Vi må alle lære at bede: ligesom
19 III,33 |          vore kristne fællesskaber må blive ægte bønnens »skoler«,
20 III,35 |         vor vigtigste opmærksomhed må vies liturgien, »det højdepunkt,
21 III,37 |           dette Kristi ansigt, der må blive genopdaget gennem
22 III,37 |          brødre i præstedømmet, vi må ikke give efter for forbigående
23 III,39 |            søstre! Denne bevægelse må styrkes og uddybes også
24 III,40 |          er uden tvivl det, Kirken må prioritere ved det nye årtusinds
25 III,40 |      værdier, nu forsvundet. I dag må vi modigt stille os ansigt
26 III,40 |          fast ved, at vi i os selv må genopvække begyndelsens
27 III,40 |           prædiken efter pinse. Vi må i os selv genoplive den
28 III,40 |         gruppe »specialister«, men må medføre, at alle medlemmer
29 III,40 |       beholde ham for sig selv; de må forkynde ham. Der er behov
30 III,40 |          apostolisk dimension, som må leves i kristne menigheders
31 III,40 |            at forberede til os. Vi må tillidsfuldt fremstille
32 III,40 |        stille sig til rådighed. Vi må lære at tolke dette opmuntrende
33 III,41 |           erindret under jubilæet, må støtte og lede os i denne
34 IV,42  |           vigtige område, hvor der må være engagement og planlægning
35 IV,43  |           lægger praktiske planer, må vi fremme en fællesska-bets
36 IV,43  |            os, og hvis lys vi også må kunne se skinne i vore omgivende
37 IV,44  |         plan for Kirken,28 men som må studeres konstant for at
38 IV,44  |           de problemer, som Kirken må se i øjnene i disse tider,
39 IV,45  |                     45. Fællesskab må udvikles og udvides hver
40 IV,45  |            af hver kirkes liv. Her må fællesskabet kom-me til
41 IV,45  |       bevægelser. Til dette formål må de strukturer for delta-gelse,
42 IV,45  |      diskussion. Med dette for øje må vi tilegne os den gamle
43 IV,46  |        Åndens forår«. Selvfølgelig må foreninger og bevægelser
44 IV,47  |       historien som den nuværende, må man også være særlig opmærksom
45 IV,47  |        mere skrøbelige. Familierne må selv blive mere og mere
46 IV,48  |          Nadversalen - »at de alle må være ét, ligesom du, Fader,
47 IV,48  |           og jeg i dig, at de også må være i os« (Joh 17,21) -
48 IV,48  |       igennem det første årtusind, må ven-de tilbage i fuldt omfang.
49 IV,49  |       Dette er også et aspekt, som må kendetegne det kristne liv,
50 IV,49  |          betragtningen af Kristus, må vi lære at se ham specielt
51 IV,50  | diskrimination. I denne sammenhæng må kristne lære at praktisere
52 IV,50  |          delen mellem søskende. Vi må derfor sikre, at de fattige
53 IV,51  |            ethvert kristent hjerte må være følsomt overfor, er
54 IV,51  |          men som ikke desto mindre må være en del af dens opgave
55 IV,51  |         for bioteknologien, aldrig må ignorere fundamentale etiske
56 IV,52  |         Det er klart, at alt dette må realiseres på en speciel
57 IV,52  |         kristen måde: især lægfolk må være til stede på disse
58 IV,52  |         det kristne vidnesbyrd; vi må afvise fristelsen til at
59 IV,55  |           tilhængere. Denne dialog må fortsætte. I det klima med
60 IV,55  |       religiøs pluralisme, som det må forventes vil kende-tegne
61 IV,55  |          blodig. Den ene Guds navn må mere og mere blive, hvad
62 Slut,58|            arbejder også i dag: vi må have vågne øjne for at se
63 Slut,58|            af dette nye århundrede må vi gå hurtigere, når vi
64 Slut,58|           og enhver af vore kirker må tilbagelægge, men der er
65 Slut,59|           Fil 3,13-14). I forening må vi alle efterligne Marias