Chapter, Paragraph
1 0,1 | verdens eneste frelser, råbte Kirken og Ånden: »Marana ta - kom,
2 0,1 | 1), er blevet udøst over Kirken. Dette er det Åndens vand,
3 0,2 | bestemt lejlighed, hvor Kirken femogtredive år efter Det
4 0,2 | hvad Ånden har sagt til Kirken (sml. Åb 2,7.11.17 osv.)
5 0,3 | afspejler denne rodfæstelse af Kirken i tid og sted selve menneskevordelsens
6 0,3 | Petrus-embedes bidrag, således at Kirken kan stråle endnu me-re klart
7 0,3(1) | biskoppernes hyrdehverv i Kirken Christus Dominus, 11.~
8 I,6 | men det gælder for hele Kirken, som har besluttet at minde
9 I,6 | samvittighedsransagelse i bevidstheden om, at »Kirken, som indbefatter syn-dere
10 I,6(4) | Vatikankoncil, Konstitutionen om Kirken Lumen Gentium, 8.~
11 I,8(5) | Vatikankoncil, Konstitutionen om Kirken Lumen Gentium, 8.~
12 I,9 | Ånds gave til Rom og til Kirken. Undertiden føler vi, når
13 I,12(7) | Vatikankoncil, Konstitutionen om Kirken Lumen Gentium, 1.~
14 I,15 | hans mangfoldige nærvær i Kirken og i verden og bekendt som
15 II,19 | forkyndes af Peter og med ham af Kirken til alle tider, går virkeligt
16 II,21 | 27). Ligesom Thomas bøjer Kirken sig dybt i tilbedelse foran
17 II,23(11) | pastorale konstitution om Kirken i den moderne verden Gaudium
18 II,24 | Kristi viden om sig selv. Kirken nærer ingen tvivl om, at
19 II,28 | og påskelørdag fortsætter Kirken med at betragte dette blødende
20 II,28 | den opstandne Kristus, som Kirken nu ser hen til. Og det gør
21 II,28 | dig kær« (Joh 21,15-17). Kirken gør sådan i følgeskab med
22 II,28 | disse begivenheder oplever Kirken dem igen, som om de var
23 II,28 | af denne erfaring begiver Kirken sig endnu engang på sin
24 III,29 | Denne vished har ledsaget Kirken i to tusinde år, og er nu
25 III,29 | der er fælles for hele Kirken, en kateke-tisk vandring
26 III,29 | gjort, at slå rod overalt i Kirken. Det er i den lokale kirke,
27 III,30 | kapitel 5 i Konstitutionen om Kirken Lu-men Gentium, som er viet
28 III,30 | dynamik i denne lære om Kirken. Genopdagelsen af Kirken
29 III,30 | Kirken. Genopdagelsen af Kirken som »mysteri-um« eller som »
30 III,30 | jf. Es 6,3). At erklære Kirken for hellig betyder at fremhæve
31 III,30(16)| Vatikankoncil, Konstitutionen om Kirken Lumen Gentium, 40.~
32 III,31 | bevægelser, der er anerkendt af Kirken. ~
33 III,38 | efterfølger at opfordre hele Kirken til at foretage denne troens
34 III,39 | altovervejende betydning i Kirken, er der be-stemt sket store
35 III,40 | det er uden tvivl det, Kirken må prioritere ved det nye
36 III,40 | en ny sans for mission i Kirken, og denne mission kan ikke
37 III,41 | kreative sans for mission. For Kirken har martyrerne altid være
38 IV,42 | kærlighedens fællesskab, at Kirken viser sig som »sakramente«,
39 IV,42 | videnskab]: »Jeg forstod, at Kirken havde et hjerte, og at dette
40 IV,42(26) | Vatikankoncil, Konstitutionen om Kirken Lumen Gentium, 1.~
41 IV,43 | spiritualitet ~43. At gøre Kirken til hjemmet og skolen for
42 IV,44 | fra Kristi egen plan for Kirken,28 men som må studeres konstant
43 IV,44 | effektivt på de problemer, som Kirken må se i øjnene i disse tider,
44 IV,44(28) | Vatikankoncil, Konstitutionen om Kirken Lumen Gentium, kapitel III.~
45 IV,46 | som mål«;32 de »opfylder i Kirken og i verden deres egen del
46 IV,46(32) | Vatikankoncil, Konstitutionen om Kirken Lumen Gentium, 31.~
47 IV,46 | der vedbliver med at give Kirken en vitalitet, som er Guds
48 IV,47 | 32). På dette punkt kan Kirken ikke give efter for kulturelle
49 IV,48 | levende fornemmelse for Kirken som et enhedens mysterium. »
50 IV,48 | grundlag i Kri-stus, i hvem Kirken er udelt (jf. 1 Kor 1,11-
51 IV,48 | som var til berigelse for Kirken igennem det første årtusind,
52 IV,48 | erindringen om den tid, da Kirken åndede med »begge lunger«,
53 IV,48(34) | Vatikankoncil, Konstitutionen om Kirken Lumen Gentium, 8.~
54 IV,49 | dens læres ortodoksi, måler Kirken sin troskab som Kristi brud.
55 IV,49 | fattige, og det kræver, at Kirken giver dem en fortrinsstil-ling.
56 IV,49(35) | pastorale konstitution om Kirken i den moderne verden Gaudium
57 IV,52(36) | pastorale konstitution om Kirken i den moderne verden Gaudium
58 IV,55 | til det store jubilæum har Kirken forsøgt at opbygge et forhold
59 IV,56 | en pligt til at forkynde. Kirken kan derfor ikke opgive sin
60 IV,56 | historie, er nærværende, vil Kirken selv aldrig holde op med
61 IV,56(41) | pastorale konstitution om Kirken i den moderne verden Gaudium
62 IV,56 | og hen-sigt«,42 erkender Kirken, at den ikke blot har ydet
63 IV,57 | givet os! Derfor bad jeg Kirken om, i forberedelsestiden
64 IV,57 | store nåde, der blev skænket Kirken i det tyvende århundrede:
65 Slut,58 | nyt årtusind åbner sig for Kirken ligesom et umådeligt ocean,
|