1025-evan- | evang-iunio | iv-overb | overh-tilpa | tilsa-yngst
bold = Main text
Chapter, Paragraph grey = Comment text
1 II,27(14) | complètes (Paris 1996), s. 1025.~
2 0,1 | varer til evig tid« (Sl 118,1). ~
3 I,4(2) | Mysterium, 3: AAS 91 (1999), 132.~
4 IV,53(37) | Bibelsel-skab, København 1985, s. 136.~
5 II,27(14) | Yellow Booklet (6. juli 1897): Oeuvres complètes (Paris
6 IV,45(31) | Sulpicius Severus: CSEL 29, 193.~
7 III,37 | erindre, behandlede jeg i 1984 dette emne i den post-synodale
8 III,33(18)| Orationis Formas (15. oktober 1989), 19: AAS 82 (1990), 362-
9 III,33(18)| oktober 1989), 19: AAS 82 (1990), 362-379.~
10 IV,56(40) | and Orientations (19. maj 1991), 82: AAS 84 (1992), 444.~
11 IV,56(40) | maj 1991), 82: AAS 84 (1992), 444.~
12 IV,45(29) | de Mysterio (15. august 1997), 852-877, specielt artikel
13 I,4(2) | Incarnationis Mysterium, 3: AAS 91 (1999), 132.~
14 Slut,59 | Herrens åbenbarelse, i året 2001, det treogtyvende af mit
15 III,37(23)| nr. 18: AAS 77 (1985), 224.~
16 IV,42(27) | complètes (Paris, 1996), s. 226.~
17 III,37(24)| Sammesteds, 31: loc. cit., 258.~
18 II,21(10) | Herre Jesus Kristus«: DS 301-302.~
19 II,21(10) | Herre Jesus Kristus«: DS 301-302.~
20 III,33 | 33. Er det ikke et af »tidens
21 III,33(18)| 1989), 19: AAS 82 (1990), 362-379.~
22 III,33(18)| 19: AAS 82 (1990), 362-379.~
23 III,39 | Lytte til ordet ~39. Der er ingen tvivl om,
24 II,23(12) | contra Arianos, 70: PG 26, 425 B-426 G.~
25 IV,56(40) | 1991), 82: AAS 84 (1992), 444.~
26 II,21 | fra Koncilet i Kalcedon (451): »én person i to naturer«.
27 IV,47 | 47. I en tid i historien som
28 IV,53 | Et praktisk tegn ~53. For at give et tegn på
29 III,41(25)| Apologeticum, 50, 13: PL 1, 534.~
30 IV,54 | Dialog og mission ~54. Et nyt århundrede, et nyt
31 III,30(15)| Oratione Dominica, 23: PL 4, 553; sml. Lumen Gentium, 4.~
32 IV,56 | 56. Dialog kan imidlertid ikke
33 IV,57 | I Koncilets lys ~57. Kære brødre og søstre!
34 Slut,58 | 58. Lad os gå fremad fulde
35 Slut,59 | 59. Kære brødre og søstre!
36 I,8(5) | Dei, XVIII, 51, 2: PL 41, 614; sml. Det andet Vatikankoncil,
37 I,15 | egnet for Guds rige« (Luk 9,62). Når det drejer sig om
38 II,23 | ansigt lyse over os« (Sl 67,1). Fordi han samtidigt
39 II,23(12) | Oratio II contra Arianos, 70: PG 26, 425 B-426 G.~
40 III,35(21)| Sammesteds, 2: loc. cit., 714.~
41 III,35(20)| 1998), 19: AAS 90 (1998), 724.~
42 III,36(22)| Sammesteds, 35: loc. cit., 734.~
43 III,37(23)| Sml. nr. 18: AAS 77 (1985), 224.~
44 II,27(13) | Sml. nr. 78.~
45 IV,56(40) | 19. maj 1991), 82: AAS 84 (1992), 444.~
46 IV,45(29) | Mysterio (15. august 1997), 852-877, specielt artikel 5: »
47 IV,45(29) | Mysterio (15. august 1997), 852-877, specielt artikel 5: »The
48 0,2 | vil jeg evigt synge« (Sl 89,2). Samtidigt vil han, at
49 III,35(20)| 31. maj 1998), 19: AAS 90 (1998), 724.~
50 I,4(2) | Incarnationis Mysterium, 3: AAS 91 (1999), 132.~
51 IV,45 | troende ved på den ene side a priori at forene dem i alt,
52 IV,54(38) | suum lumen non habeat, sed ab Unigenito Dei Filio, qui
53 II,25 | udtryk for kærlig tillid; »Abba, Fader«. Han beder ham om,
54 IV,45 | påmindelse til et klosters abbed, hvor han opfordrer abbeden
55 IV,45 | abbed, hvor han opfordrer abbeden til at rådføre sig med selv
56 Slut,59 | Kristus, være endnu mere åben. Efter jubilæets begejstring
57 II,18 | i perioden med rækken af åben-baringer, hvor disciplene - først
58 IV,47 | oprindelig glans, idet han åbenbarede, hvad der var Guds vilje »
59 Slut,59 | januar, festen for Herrens åbenbarelse, i året 2001, det treogtyvende
60 I,4 | frelsens »i dag«, som på korset åbnede Guds Riges porte for den
61 III,33 | for kærligheden til Gud, åbnes det også for kærlighed til
62 I,12 | historien en hellig dør blev åbnet af Peters efterfølger, en
63 I,13 | ligesom bogstaveligt, i Abrahams »vor fader i troens« fodspor (
64 I,15 | over Kristi mysterium, det absolutte grundlag for al vor pastorale
65 IV,48 | legitim forskellighed, idet de accepterer og støtter hinanden som
66 IV,46(33) | lægfolkets apostolat Apostolicam Actuositatem, 2.~
67 II,23 | podes ind på Kristus og får adgang til den fortroligheden i
68 II,28 | frelse for alle dem, som adlyder ham« (Heb 5,7-9). Det er
69 II,21 | også uden nogen som helst adskillelse, er den guddommelige og
70 III,36 | mest naturlige modgift mod adsplittelse. Den er det privilegerede
71 I,15 | konkrete initiativer. Jesus advarer os selv: »Ingen, der lægger
72 IV,46 | Apostlens strenge og bestemte advarsel henvender sig til alle: »
73 I,9 | glæde? Er Kristus ikke den ædleste og mest ophøjede ven og
74 IV,47 | gode for mennesket - for ægtefællerne, og for børnene, der er
75 IV,47 | krise. I det kristne syn på ægteska-bet, svarer forholdet mellem
76 III,33 | erfares af mystikerne som »ægteskabelig forening«. Hvordan skulle
77 IV,47 | hemmelighed«, som Kristi ægteskabelige kær-lighed til hans kirke
78 IV,44 | øjnene i disse tider, der ændrer sig så hurtigt. ~
79 III,29 | er et program, der ikke ændres med tiders og kulturers
80 II,25 | synes ikke villig til at ænse Sønnens råb. For at give
81 III,39 | Biblen har sin retmæssige æresplads i Kirkens offentlige bøn.
82 I,12 | efterfølger, en anglikansk ærkebiskop og en metropolit af Konstantinopels
83 IV,55(39) | ikke-kristne religioner Nostra aetate.~
84 Slut,58 | Nadversalen, hvor han om af-tenen »den første dag i ugen« (
85 I,5 | netop i ham, Faderens Ord og afbillede, at »alt blev til« (Joh
86 III,29 | universale og absolut nødvendige afgørelser må evangeliets program fortsætte
87 IV,50 | mening med deres liv, er afhængige af »stoffer«, frygter for
88 IV,54 | billede ville de vise Kirkens afhængighed af Kristus, solen, hvis
89 I,6 | bede om nåde og modtage afla-dens særlige gave, men det gælder
90 I,12 | specielle nådegaver og især den aflad, der var forbundet med jubelåret.
91 II,21 | desto mindre omhyggeligt afpasset i sit dogmatiske indhold
92 II,18 | krise med dens dramatiske afslutning på Golgata. Dette er den
93 IV,57 | tradition. Nu da jubilæet er afsluttet, føler jeg mig mere end
94 0,1 | hvor der begynder et nyt afsnit af Kirkens pilgrimsgang,
95 0,3 | kul-tur. Til syvende og sidst afspejler denne rodfæstelse af Kirken
96 Slut,58 | tilbagelægge, men der er ingen afstand mellem dem, der er for-enede
97 IV,45 | hierarkiske struktur og afværger enhver fristelse til vilkårlighed
98 IV,52 | kristne vidnesbyrd; vi må afvise fristelsen til at tilbyde
99 III,40 | findes hos ethvert folkeslag, afvises, men renses og bringes til
100 IV,42 | århundrede; men uden kærlighed (agape) vil det hele være forgæves.
101 I,11 | ikke kun som et tema ved akademiske møder på højt plan, men
102 III,40 | begyndelse, et kun lige akkurat skitseret billede af den
103 IV,46 | at være bevidste om deres aktive ansvar for Kir-kens liv.
104 IV,52 | Vatikankoncils lære mere aktuel end nogen sinde: »Det kristne
105 II,24 | eget mysterium, som det er aldeles tydeligt både i de synoptiske
106 IV,50 | frygter for ensomhed i alderdommen eller for sygdom, for marginalisering
107 I,5 | i Johannes' Åbenbaring: »Alfa og Omega, den første og
108 IV,54(38) | locis in Sanctis Scripturis allegorice sol appellatus est«. Ennarationes
109 Slut,58 | driver os til at dele de allerførste kristnes begej-string: Vi
110 II,26 | sit liv til Faderen, for alles frelse. I selve det øjeblik,
111 I,4 | takker dig, Herre, Gud, Almægtige« (Åb 11,17). I bullen, der
112 I,9 | fællesskabsfølelsen, som disse møder i almindelighed frembød. Og hvordan skulle
113 III,34 | mere tænke-ligt, end vi almindeligvis antager, at kombinere mange
114 III,34 | surrogater«, ved at acceptere alternative religiøse tilbud og endda
115 III,39 | understregede Guds ords altovervejende betydning i Kirken, er der
116 II,26 | mørkets øjeblik klart syn-dens alvor og lider på grund af den.
117 III,29 | værdier. Derfor opfordrer jeg alvorligt delkirkernes hyrder til
118 IV,42 | er en ekspert i scientia amoris [kærlighedens videnskab]: »
119 IV,50 | dør af sult? Fordømte til an-alfabetisme? Manglende den mest basale
120 III,33 | mindre kræver et intenst ån-deligt engagement, og som også
121 III,40 | Når jeg fremfører disse anbefalinger, tænker jeg specielt på
122 IV,48 | erindringen om den tid, da Kirken åndede med »begge lunger«, anspore
123 III,33 | sekulariseringsproces, et udbredt ønske om åndelighed, et ønske, der for en stor
124 II,16 | anledning af påsken, genlød åndeligt talt i vore øren i løbet
125 IV,45 | siger, for i enhver af dem ånder Guds Ånd«.31 Mens lovens
126 IV,56 | betragtet som en krænkelse af andres identitet. Der er jo tale
127 III,31 | foreninger og bevægelser, der er anerkendt af Kirken. ~
128 IV,46 | formelt oprettede eller blot anerkendte, trives til gavn for hele
129 III,37 | krea-tivitet og udholdenhed hvad angår dette sakramente, at tilbyde
130 I,12 | af Peters efterfølger, en anglikansk ærkebiskop og en metropolit
131 IV,48 | søstre, der hører til det anglikanske fællesskab og de kirkelige
132 I,4 | Guds Riges porte for den angrende røver: »Sandelig siger jeg
133 III,38 | fristelse, som bestandig angriber enhver åndelig færd og ethvert
134 II,26 | korset er ikke udtryk for angsten af et menneske der fortvivler,
135 II,16 | Jesus« (Joh 12,21). Denne anmodning rettet til apostlen Filip
136 IV,48 | og udviklet mere og mere. Anråbelsen »ut unum sint« er på samme
137 II,28 | råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse
138 I,11(6) | 10. november 1994), 55: Ans-garstiftelsens Forlag (1995).~
139 IV,57(44) | 10. november 1994), 36: Ansgarstiftelsens Forlag (1995).
140 IV,49 | lære at se ham specielt i ansigterne hos dem, han selv ønskede
141 II,19 | kunne trænge ind i dette ansigts mysterium. Dette var en
142 IV,48 | åndede med »begge lunger«, anspore kristne i Østen og Vesten
143 IV,51 | vigtigt, at man gør sig særlig anstrengelse for virkeligt at forklare
144 IV,52 | er Kirkens læremyndigheds anstrengelser, især i det tyvende århundrede,
145 II,25 | mennesket, måtte Jesus ikke blot antage menneskets ansigt, men tillige
146 III,34 | tænke-ligt, end vi almindeligvis antager, at kombinere mange former
147 IV,52 | sociale spørgsmål, der nu har antaget globale dimensioner. Det
148 III,31 | salig- og helgenkåre et stort antal kristne og blandt dem mange
149 I,9 | dem alle. Men bortset fra antallet er det, der så ofte har
150 IV,53(37) | Ignatius af Antiokia, Brevet til menigheden i
151 II,22 | Ordet virkelig »blev kød« og antog ethvert af menneskehedens
152 II,23 | lægger grundlagene til en antropologi, som, idet den når ud over
153 I,4 | bysbørn i synagogen i Nazaret anvendte Esajas' pro-feti på sig
154 III,41(25)| Tertullian, Apologeticum, 50, 13: PL 1, 534.~
155 II,18 | landsbyer, fulgt af tolv apostle, som han har udvalgt (jf.
156 IV,46 | officielle direktiver. Men Apostlens strenge og bestemte advarsel
157 IV,46(33) | Vatikankoncil, Dekret om lægfolkets apostolat Apostolicam Actuositatem,
158 IV,46(33) | om lægfolkets apostolat Apostolicam Actuositatem, 2.~
159 IV,53(37) | menigheden i Rom, Forord, De apostolske Fædre, Det danske Bibelsel-skab,
160 IV,54(38) | Scripturis allegorice sol appellatus est«. Ennarationes in Psalmos,
161 I,8 | hemmelighedsfulde måder at ar- bejde på og uden ophør synge
162 II,18 | jf. Luk 1,3), og idet de arbejdede med dokumenter, som var
163 Slut,58 | kærlighed til menneskeheden, arbejder også i dag: vi må have vågne
164 I,10 | bemærkelsesværdige begivenheder var arbejderskaren den 1. maj, den dag, der
165 I,10 | sociale ulighed, der findes i arbejdsverdenen, og til at virke beslutsomt
166 II,23(12) | var Gud«: Oratio II contra Arianos, 70: PG 26, 425 B-426 G.~
167 II,18 | sin familie at foretage årlige valfarter til templet i
168 I,12 | Hellighed Karekin II, alle armenieres højeste patriark og katholikos.
169 I,12 | jubelårets møder, der var arrangeret for andre grupper. Den økumeniske
170 I,4 | at forstå, at to tusinde års historie er gået uden at
171 0,1 | vi fejrede den to-tusinde års-dag for Jesu fødsel, og hvor
172 II,28 | havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle
173 III,37 | i nogle dele af verden. Årsagerne til krisen er ikke forsvundet
174 IV,46 | enten af mere traditionel art eller de nyere kirkelige
175 IV,45(29) | 1997), 852-877, specielt artikel 5: »The Structures of Collaboration
176 I,5 | med begyndelsen af et nyt årtusinde har i sandhed hjulpet mennesker
177 II,21 | iblandt os! Det er i disse to aspekters intime og uadskillelige
178 II,23(12) | Athanasius bemærker i den forbindelse: »
179 0,1 | pilgrimsgang, lyder i vore hjerter atter Jesu ord, da han en dag -
180 I,13 | blev fejret i Paul VI's audienssal. Den virkelige valfart fandt
181 IV,45(29) | Ecclesiae de Mysterio (15. august 1997), 852-877, specielt
182 IV,45(30) | Regula, III, 3: »Ideo autem omnes ad consilium vocari
183 IV,45 | forudindta-get af deres autoritet, at lytte i større udstrækning
184 III,33 | og den hellige Teresa af Avi-las lære? Ja, kære brødre og
185 IV,42(27) | Manuskript B. 3. bd. Oeuvres complètes (
186 II,23(12) | Arianos, 70: PG 26, 425 B-426 G.~
187 0,1 | en dag - efter fra Simons båd at have talt til folkeskaren -
188 II,25 | muligt, at tage lidelsens bæger fra ham (jf. Mark 14,36).
189 IV,43 | vore brødre og søstre, at bære »hinandens byrder« (Gal
190 II,28 | på ny ved med forståelig bæven at bekende sin kærlighed
191 III,41 | de så at sige vist os og banet vejen til fremti-den. Alt,
192 IV,53 | ind i den store kristne barmhjertighedsflod, som løber gennem historien.
193 Slut,58 | udtryk for hele Kirkens barnlige kærlighed, siger jeg end-nu
194 IV,50 | an-alfabetisme? Manglende den mest basale medicinske pleje? Uden tag
195 IV,48 | ikke på vor egen styrke, vi baserer håbet om, at allerede i
196 IV,56 | kan imidlertid ikke være baseret på religiøs indifferens;
197 I,12 | økumeniske møde 18. januar 2000 i basilikaen Sankt Paul uden for Murene,
198 II,27 | jeg forsikrer jer, at på basis af, hvad jeg selv føler,
199 IV,42(27) | Manuskript B. 3. bd. Oeuvres complètes (Paris,
200 IV,48 | de østlige kirker, og jeg be-der for, at den gensidige udveksling
201 IV,49 | fattigste. Hvis vi virkeligt er be-gyndt på ny ud fra betragtningen
202 III,31 | Bjergprædikenens radikale be-skaffenhed: »Vær da fuldkomne, som
203 II,27 | som mystikkens tradition be-skriver som den »mørke nat«. Ikke
204 III,39 | betydning i Kirken, er der be-stemt sket store fremskridt i
205 III,35 | af tidens mysterium, som bebuder den yderste dag, da Kristus
206 II,17 | af hans mysterium, som er bebudet på en tilsløret måde i Det
207 IV,50 | går ind i det nye årtusind bebyrdet af modsigelserne i et økonomisk,
208 I,8 | enestående begivenhed. Hvem kan bedømme de nådens vidundere, der
209 IV,50 | denne indstilling være den bedste og mest effektive fremstilling
210 I,12 | enhed«.7 Jeg havde også bedt om, at der i programmet
211 II,18 | Helligånden (jf. Joh 20,22) og befalingen om at forkynde evangeliet
212 I,8 | der som Augustin siger, befinder sig »midt imellem verdens
213 I,13 | israelske og palæstinensiske befolkningsgrupper. Jeg var dybt grebet, da
214 III,37 | alvorlige synder, der er begået efter dåben«.24 Da synoden
215 IV,48 | tid, da Kirken åndede med »begge lunger«, anspore kristne
216 Slut,58 | elsket, os endnu engang at begive os afsted: »Gå derfor hen
217 II,28 | Opmuntret af denne erfaring begiver Kirken sig endnu engang
218 II,21 | begreber og vore ord er begrænsede. Skønt formlen altid forbliver
219 II,21 | menneskelige.10 Vi ved, at vore begreber og vore ord er begrænsede.
220 II,25 | henvendes til Faderen med begyndel-sesordene til den toogtyvende Salme,
221 III,40 | i os selv må genopvække begyndelsens drivkraft og lade os blive
222 III,34 | overvejelser over Davids Salmer, begyndende med Laudes' salmer, hvormed
223 I,13 | veje? Jeg ville gerne have begyndt denne rejse i Ur i Kaldæa
224 II,28 | sin fornægtelse, og som begyndte på ny ved med forståelig
225 III,40 | har mødt Kristus, kan ikke beholde ham for sig selv; de må
226 I,10 | globaliserings processer er behørigt opmærksom på solidaritet
227 I,7 | Hellighed, et budskab, der ikke behøver ord, er den levende genspejling
228 IV,44 | nødvendigt i dag i betragtning af behovet for at reagere hurtigt og
229 I,8 | hemmelighedsfulde måder at ar- bejde på og uden ophør synge til
230 II,20 | Jesus tager imod Peters bekendelse. »Det har kød og blod ikke
231 I,15 | i Kirken og i verden og bekendt som hensigten med historien
232 I,10 | militærfolk, der kom for at bekræfte, at meningen med deres militærtjeneste
233 IV,45 | præcise regler for deltagelse bekræfter Kirkens hierarkiske struktur
234 II,22 | beskrivelse af Kristi mysterium bekræftes af hele Det nye Testamente.
235 II,24 | mor fortæller ham, hvor bekymret hun og Josef havde ledt
236 IV,52 | evangeliets lys og til på belejlig og systematisk måde tilbyde
237 III,38 | dens rette plads, vil vi bemærke en væsentlig grundregel
238 I,10 | for freden. En af de mest bemærkelsesværdige begivenheder var arbejderskaren
239 Slut,59 | ligesom have trænet vore ben til vejen, der stadig ligger
240 IV,45 | Guds folk. Meget sigende er Benedikts påmindelse til et klosters
241 I,10 | deres store ansvar for at benytte under-holdningen til at
242 IV,56 | med omhyggelig sondren, benyttet af Koncilet også i forhold
243 III,29 | særlige pastorale initiativer, beregnet til at sikre, at jubilæet
244 II,18 | forskelligt udbytte. Evangeliernes beretning samler sig om den voksende
245 II,18 | komplette og detaljerede bliver beretningerne om hans offentlige gerning
246 III,41 | semen christianorum;25 denne berømte formulering af Tertullian
247 II,21 | bestandigt af Kristus til at berøre hans sår, til at opdage,
248 IV,50 | nye mønstre. Disse sidste berører ofte finansielt velstående
249 III,33 | bevæget af Helligåndens berøring, hvilende som et barn i
250 III,33 | grad, at mennesket tages i besiddelse af den gud-dommelige elskede,
251 IV,45 | eller uberettigede krav, besjæler fællesskabets spiritualitet
252 III,37 | fra en bispesynode, der beskæftigede sig med dette spørgsmål.
253 III,39 | lægfolk er der mange, som beskæftiger sig meget med Den hellige
254 II,22 | Denne Johannes' vidunderlige beskrivelse af Kristi mysterium bekræftes
255 IV,44 | direktiver tjener til at sikre og beskytte fællesskabet. Hvordan kan
256 I,14 | gennemføre disse parlamentariske beslutnin-ger. Spørgsmålet i forbindelse
257 I,7 | den, og vi bør forny vor beslutning om at efterligne den. ~
258 0,3 | praksis at omsætte den i beslutninger og retningslinier for hand-ling.
259 I,10 | arbejdsverdenen, og til at virke beslutsomt for, at man i den økonomi-ske
260 I,13 | Grædemuren og under mit besøg ved mausoleet i Yad Vashem,
261 I,13 | Således havde jeg den glæde at besøge Sinaj-bjerget, hvor gaven,
262 I,12 | trossamfund. Jeg mindes især besøget for nylig af Hans Hellighed
263 IV,49 | jeg var i fæng-sel, og I besøgte mig« (Matt 25,35-37). Denne
264 III,34 | forstand bliver en central bestanddel af al pastoral planlæg-ning.
265 I,15 | nogle af de mere væsentlige bestanddele af jubelårets fejring. Det
266 IV,57 | og jeg håber, at lignende bestræbelser har fundet sted på forskellige
267 III,30 | fremmest nærer jeg ingen betænkelighed ved at sige, at alle pastorale
268 III,32 | sjælen i det kristne liv, og betingelsen for alt virkeligt pastoralt
269 II,24 | grund af de menneskelige betingelser, som fik ham til at vokse »
270 III,35 | retning, og specielt at betone søndagens eukaristi og søndagen
271 IV,50 | hånd, der hjælper, ikke betragtes som en ydmygende håndsrækning,
272 II,27 | sidste: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd« (Luk 23,46). ~
273 I,12 | Ikke desto mindre er det betyd-ningsfuldt, at mange bispedømmer ønskede
274 IV,53 | historien. En lille, men betydningsfuld strøm: fordi verden på grund
275 IV,45 | dog ikke, at de er mindre betydningsfulde og relevante. Fællesskabets
276 I,10 | Dette var et virkeligt betydningsfuldt møde, hvor talløse fa-milier
277 I,13 | vanskeligt at give udtryk for den bevæ-gelse, jeg følte ved at kunne
278 IV,42 | forstod, at alene kærlighed bevæ-ger Kirkens medlemmer til at
279 II,23 | begrænsninger og modsætninger, bevæger sig hen mod Gud selv, endog
280 Slut,59 | pil-grimsfærd til Jerusalem, bevarede hun sin søns hemmelighed
281 I,6 | samvittighedsransagelse i bevidstheden om, at »Kirken, som indbefatter
282 IV,42 | Fællesskab er frugten af og beviset for den kærlighed, der vokser
283 III,39 | værdifuld hjælp af teologiske og bi-belske studier. Men det er først
284 0,3 | er samlede omkring deres bi-skop, når de lytter til ordet
285 III,39 | at enhver familie ejer en Bibel. Det er særlig nødvendigt,
286 IV,53(37) | apostolske Fædre, Det danske Bibelsel-skab, København 1985, s. 136.~
287 I,6 | identificere de aspekter, som bidrog til, at evangeliet i løbet
288 II,28 | ansigt kan ikke standse ved billedet af den korsfæstede. Han
289 II,18 | ikke at være en komplet biografi af Jesus i overensstemmelse
290 IV,51 | fremskridt, især inden for bioteknologien, aldrig må ignorere fundamentale
291 IV,44 | nær relation til det, den biskoppelige kollegialitet? Det er realiteter,
292 0,3(1) | Vatikankoncil, Dekret om biskoppernes hyrdehverv i Kirken Christus
293 I,12 | betyd-ningsfuldt, at mange bispedømmer ønskede også at være til
294 III,29 | idet de får hvert enkelt bispedømmes valg til at stemme overens
295 0,1 | Til mine brødre i bispeembedet,~til præster og diakoner,~
296 III,37 | sammenfattede resultaterne fra en bispesynode, der beskæftigede sig med
297 III,29 | ikke netop hensigten med bispesynodens kontinentale møder, som
298 III,29 | sig i bispekonferencer og bispesynoder. Var det ikke netop hensigten
299 IV,42 | har tro, der kan »flytte bjerge«, men ikke har kærlighed,
300 III,31 | betyder at stille dem overfor Bjergprædikenens radikale be-skaffenhed: »
301 Slut,58 | for sine disciple for at blæse sin livgivende Ånd i dem
302 IV,56 | opvækker Guds Ånd, som »blæser, hvorhen den vil« (Joh 3,
303 II,28 | om de var sket i dag. Med blikket fæstet på Kristi ansigt
304 III,32 | hans fortrolige venner: »Bliv i mig, og jeg bliver i jer« (
305 II,28 | Kirken med at betragte dette blødende ansigt, som gemmer Guds
306 IV,55 | gjort menneskenes historie blodig. Den ene Guds navn må mere
307 I,9 | fra det øjeblik, hvor jeg bød dem velkommen på pladsen
308 I,10 | stærk opfordring til at bøde på den økonomiske og sociale
309 II,27 | bad om tilgivelse for sine bødler (jf. Luk 23,34), og idet
310 I,13 | Kaldæa for at følge, ligesom bogstaveligt, i Abrahams »vor fader i
311 II,22 | Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden
312 II,21 | Joh 20,27). Ligesom Thomas bøjer Kirken sig dybt i tilbedelse
313 IV,48 | er både åbenbaring og bønfaldelse. Denne bøn åbenbarer os
314 II,28 | ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt
315 II,28 | under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som
316 II,27(14) | Last Conversations. Yellow Booklet (6. juli 1897): Oeuvres
317 IV,43 | Treenighe-dens mysterium, som bor i os, og hvis lys vi også
318 IV,52 | Kirkens forhold til det borgerlige samfund indret-tes sådan,
319 IV,52 | hverken vender menneskene bort fra opgaven med at opbygge
320 III,33 | Inderlig bøn, ja, men det bortleder os ikke fra vor forpligtelse
321 I,9 | taknemlighed til dem alle. Men bortset fra antallet er det, der
322 III,40 | i os selv genoplive den brændende overbevisning, som Paulus
323 IV,53 | i kærlighed«37 , og har bragt sine gaver til Peter. Nu
324 0,3 | for dette, at jeg i dette brev ved afslut-ningen af det
325 IV,53(37) | Ignatius af Antiokia, Brevet til menigheden i Rom, Forord,
326 IV,56 | at forstå det budskab, de bringer. Var det ikke med den-ne
327 III,40 | afvises, men renses og bringes til deres fulde udfoldelse.
328 IV,43 | Gud: ikke kun en gave til broderen eller søsteren, som direkte
329 I,13 | var et øjeblik fyldt af broderlighed og fred, og jeg mindes den
330 0,3 | når de lytter til ordet i broderligt fællesskab og »bryder brødet« (
331 IV,43 | skinne i vore omgivende brødres og søstres ansigter. En
332 Slut,58 | næres ved det eukaristiske brøds og livets ords bord. Hver
333 II,28 | Kristi ansigt betragter bruden sin rigdom og sin sande
334 0,1 | sig til at betragte sin Brudgoms og Herres ansigt. Den blev
335 IV,53 | tilovers af penge, vil blive brugt til at fortsætte den erfaring,
336 II,25 | mysterium. Hele paradoksets brutalitet kan høres i Jesu tilsyneladende
337 0,3 | broderligt fællesskab og »bryder brødet« (ApG 2, 42), da
338 III,34 | ville måske ende med at bukke under for tiltrækningen
339 I,4(2) | Bulle Incarnationis Mysterium,
340 I,4 | Almægtige« (Åb 11,17). I bullen, der indvarslede jubilæet,
341 I,9 | så jeg dem myldre gennem byen, lykkelige, som unge bør
342 II,18 | som en, der vandrer gennem byer og landsbyer, fulgt af tolv
343 IV,43 | søstre, at bære »hinandens byrder« (Gal 6,2) og modstå de
344 I,4 | over for sine forbavsede bysbørn i synagogen i Nazaret anvendte
345 I,10 | fangerne i fængslet Regina Caeli. I deres øjne så jeg lidelse,
346 II,19 | den velkendte scene ved Cæsarea Filippi (jf. Matt 16,13-
347 IV,54(38) | Ennarationes in Psalmos, 10, 3: CCL 38, 42.~
348 III,34 | en vis forstand bliver en central bestanddel af al pastoral
349 IV,45(29) | Gejstligheden et al., Instruction on Certain Questions regarding the
350 II,17(8) | enim Scripturarum ignoratio Christi est«: Commentarii in Isaiam,
351 III,41 | Sanguis martyrum semen christianorum;25 denne berømte formulering
352 0,3(1) | biskoppernes hyrdehverv i Kirken Christus Dominus, 11.~
353 IV,45(29) | Collaboration in the Particular Churches«.~
354 I,9 | prøvelse for både kirkelige og civile organisatorers og hjæl-peres
355 IV,51 | hvoraf menneskers skæbne og civilisationens fremtid afhænger, vil blive
356 I,8(5) | De Civitate Dei, XVIII, 51, 2: PL 41,
357 I,7 | de talende omgivelser i Colosseum, symbolet på oldtidens forfølgelser.
358 II,17(8) | ignoratio Christi est«: Commentarii in Isaiam, Prolog: PL 24,
359 I,14 | at nå til den nødvendige consensus for at opnå en hurtig løsning
360 IV,45(30) | 3: »Ideo autem omnes ad consilium vocari diximus, quia saepe
361 II,23(12) | virkeligt var Gud«: Oratio II contra Arianos, 70: PG 26, 425
362 II,27(14) | Last Conversations. Yellow Booklet (6. juli
363 II,28 | dulcis memoria, dans vera cordis gaudia«: hvor lifligt er
364 IV,45(31) | 36 til Sulpicius Severus: CSEL 29, 193.~
365 III,30(15)| Cyprian, De Oratione Dominica, 23:
366 I,13 | udtryksfulde Ordets liturgi, som d. 23. februar blev fejret
367 III,34 | mange prøvelser, som vore da-ges verden udsætter troen for,
368 III,31 | overbevisning at, siden dåb er en virkelig indtræden
369 III,37 | synder, der er begået efter dåben«.24 Da synoden behandlede
370 IV,46 | nye liv, der er modtaget i dåbens sakramente. På en særlig
371 IV,53 | udgifterne for dette år er dækkede, vil de penge, der er sparet,
372 I,4 | profeterne, har han »nu ved dage-nes ende ... talt til os gennem
373 IV,53 | kærlighed, som er lagt for dagen ved katolicismens centrum,
374 I,4 | søn« (Heb 1,1-2). Nu ved dagenes ende! Ja, jubilæet har fået
375 II,28 | mødte Herren på vejen til Damaskus: »Thi for mig er livet Kristus,
376 III,29 | Kristus at nå mennesker, danne menigheder og fællesskaber
377 IV,46 | fællesskabs-aspektet er arbejdet for dannelse af forskellige slags sammenslutninger,
378 II,28 | glæde: »Iesu dulcis memoria, dans vera cordis gaudia«: hvor
379 IV,53(37) | De apostolske Fædre, Det danske Bibelsel-skab, København
380 IV,52 | spiritualitet, som stemmer dårligt overens med næstekærlighedens
381 IV,50 | kristne lære at praktisere de-res tro på Kristus ved at fornemme
382 II,18 | af et nyt, strålende og definitivt daggry. Evangelieberetningerne
383 I,10 | dem, der hørte derom eller del-tog langt borte fra gennem medierne.
384 IV,50 | håndsrækning, men som en delen mellem søskende. Vi må derfor
385 III,38 | følelse af frustration? Så deler vi disciplenes erfaring
386 II,21(10) | uadskillelig ... han er ikke delt eller adskilt i to personer,
387 IV,45 | formål må de strukturer for delta-gelse, der er forudset af Den
388 IV,56 | og vi kristne er, mens vi deltager i dialog, for-pligtede til
389 I,9 | grupper af mennesker, og deltagerantallet har været virkeligt imponerende -
390 III,30 | at mange af dem, der har deltaget i jubilæet, har nydt godt
391 IV,45 | efter et parlamentarisk demokratis regler, for de er rådgivende
392 IV,56 | bringer. Var det ikke med den-ne ydmyge og tillidsfulde åbenhed,
393 III,37 | spørgsmål. Min opfordring dengang gik ud på at gøre alt, hvad
394 III,29 | ved fejringen af jubilæet. Derfra må vi opnå en ny driv-kraft
395 II,25 | høres i Jesu tilsyneladende desperate smertensskrig på korset: »
396 IV,48 | økumenismens ømtålelige område? Desværre medbringer vi, når vi går
397 IV,45 | mere end planlæggende;29 det-te betyder dog ikke, at de
398 I,10 | Naturligvis kan jeg ikke gå i detaljer med hver enkelt af jubilæets
399 II,18 | Uden at være komplette og detaljerede bliver beretningerne om
400 III,29 | den lokale kirke, at en detaljeret pastoral plans specifikke
401 IV,55 | betragte den interreligiøse dialogs store udfordring, som vi
402 II,19 | absolut usædvanlig religiøs dimensi-on ved denne rabbi, som taler
403 IV,52 | der nu har antaget globale dimensioner. Det etiske og sociale aspekt
404 III,38 | frustration? Så deler vi disciplenes erfaring i evangeliets fortælling
405 IV,50 | marginalisering eller social diskrimination. I denne sammenhæng må kristne
406 III,39 | gyldige tradition med lectio divina, der af den bibelske tekst
407 IV,45(30) | omnes ad consilium vocari diximus, quia saepe iuniori Dominus
408 II,19 | ham: »Nogle siger Johannes Dø-ber, andre Elias, og andre igen
409 IV,46 | nødt til at opmuntre alle døbte og firmede til at være bevidste
410 III,30 | Kri-stus, for at enhver døbts liv kunne blive renset og
411 IV,51 | undfangelsen til den naturlige død. Ligeledes får tjenesten
412 II,27 | selv i sin dybeste smerte døde han, mens han bad om tilgivelse
413 II,24 | en-gang hans lidelse og døds drama vil være i stand til
414 I,13 | rystende minde om nazisternes dødslejre. Min pilgrimsfærd var et
415 II,21 | omhyggeligt afpasset i sit dogmatiske indhold og gør os det muligt,
416 IV,42 | vedkommende: Fællesskabets domæne (koinonia), som udtrykker
417 III,30(15)| Cyprian, De Oratione Dominica, 23: PL 4, 553; sml. Lumen
418 III,34 | Man burde med passende dømmekraft give folkefromheden dens
419 II,24 | Jesus blev forkastet og dømt: de forsøgte at dræbe ham, »
420 Slut,59 | brødre og søstre! Den hellige dørs symbol lukkes nu bag os,
421 I,8 | talløse af Kirkens sønner og døtre kommet til Rom, til apostlenes
422 I,15 | mindre til at forfalde til dovenskab. Der forventes meget af
423 II,24 | og dømt: de forsøgte at dræbe ham, »for ikke blot brød
424 0,3 | er det nødvendigt, at vi drager fordel af den nåde, vi har
425 II,24 | en-gang hans lidelse og døds drama vil være i stand til at
426 IV,46 | lande er situationen blevet dramatisk som følge af ændrede sociale
427 II,18 | endelige krise med dens dramatiske afslutning på Golgata. Dette
428 IV,49 | tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog
429 III,29 | Derfra må vi opnå en ny driv-kraft til det kristne liv; ja,
430 Slut,58 | i det tredje årtusind og driver os til at dele de allerførste
431 III,40 | genopvække begyndelsens drivkraft og lade os blive fyldte
432 II,21(10) | og Herre Jesus Kristus«: DS 301-302.~
433 II,28 | og sin sande glæde: »Iesu dulcis memoria, dans vera cordis
434 II,19 | erkendel-se, der gælder det dybere plan af hans væsen, som
435 I,13 | med at give udtryk for mit dybtfølte ønske om en hurtig og retfærdig
436 III,38 | resulta-terne afhænger af vor dygtighed til at handle og til at
437 III,30 | at stå frem som en indre dynamik i denne lære om Kirken.
438 I,7 | gjort meget for at samle de dyrebare minder om troens vidner
439 IV,54(38) | AUGUSTIN: »Luna intellegitur Ecclesia, quod suum lumen non habeat,
440 IV,45(29) | Sacred Ministry of Priests Ecclesiae de Mysterio (15. august
441 III,36 | Kirkens dag,22 hvor den effek-tivt kan spille sin rolle som
442 IV,50 | være den bedste og mest effektive fremstilling af Guds Riges
443 II,18 | er den mør-kets time, som efterfølges af et nyt, strålende og
444 I,14 | parlamenter stemt for en væsentlig eftergivelse af de fattigste og mest
445 IV,53 | deltage i jubilæet - skulle efterlade et fond, der på en måde
446 II,19 | efter at han selv havde efterprøvet underet (jf. Joh 20,24-29).
447 I,9 | unge bør være, men også eftertænksomme, ivrige efter at bede, søgende
448 III,30 | koncilsfædrene lagde et sådant eftertryk på dette punkt, var det
449 IV,48 | samfund. Som gaver, der egent-lig tilhører Kristi kirke, leder
450 IV,43 | Gal 6,2) og modstå de egoistiske fristelser, som bestandigt
451 III,39 | sikrer sig, at enhver familie ejer en Bibel. Det er særlig
452 I,10 | hellige Josefs og Jesu eget ek-sempel. Den jubilæums-forsamling
453 III,30 | det ikke for at udsmykke ekklesiologien med en slags åndelig politur,
454 III,38 | livssyn: nådens forrang. Der eksi-sterer en fristelse, som bestandig
455 III,29 | nyt program«. Programmet eksisterer allerede: det er den plan,
456 IV,42 | kirkelærer, netop fordi hun er en ekspert i scientia amoris [kærlighedens
457 III,31 | var forbundet med en slags ekstraordinært liv, som kun er muligt for
458 I,7 | og ordensfolk fra det ene el-ler det andet af klodens kontinenter,
459 II,24 | De tilbyder os en række ele-menter, som gør det muligt for
460 IV,52 | spørgsmålet er et afgørende element af det kristne vidnesbyrd;
461 III,31 | ørkesløst at minde om denne elementære sandhed som grundlaget for
462 II,19 | siger Johannes Dø-ber, andre Elias, og andre igen Jeremias
463 III,33 | Kristi løfte: »Den, der elsker mig, skal elskes af min
464 IV,46 | præsteembede, kan andre embeder, hvadenten de er formelt
465 III,37 | behandlede jeg i 1984 dette emne i den post-synodale skrivelse
466 II,24 | yderste prøve. Men ikke en-gang hans lidelse og døds drama
467 Slut,58 | barnlige kærlighed, siger jeg end-nu engang til hende: »Kvinde,
468 III,35 | verdens oprindelses og dens ende-lige skæbnes mysterium fører
469 0,1 | Heb 13,20). Med usædvanlig energi gik så mange af dens medlemmer,
470 I,4 | nyhe-den ved det »i dag«, da englene forkyndte hyrderne den vidunderlige
471 IV,42 | taler med menneskers og engles tunger og hvis vi har tro,
472 II,17(8) | Ignoratio enim Scripturarum ignoratio Christi
473 IV,56 | største respekt for den enkeltes frihed, vil blive betragtet
474 I,7 | velkendte i historien, eller enkle læg- og ordensfolk fra det
475 IV,54(38) | allegorice sol appellatus est«. Ennarationes in Psalmos, 10, 3: CCL 38,
476 IV,46 | total given sig selv og ens kræfter for Guds Riges sag.
477 IV,46 | gaver. Kirkens enhed er ikke ensartethed, men en organisk integration
478 IV,50 | af »stoffer«, frygter for ensomhed i alderdommen eller for
479 II,21(10) | fædrene lærer og bekender vi enstemmigt, at den samme Søn, Vor Herre
480 IV,45(31) | fidelium Spiritus Dei spirat«. Epistola 23, 36 til Sulpicius Severus:
481 II,18 | Helligåndens vejledning, erfarede den forbløffende kendsgerning,
482 II,18 | fyldte med usigelig glæde - erfarer hans levende og vidunderlige
483 III,33 | den uudsigelige glæde, som erfares af mystikerne som »ægteskabelig
484 IV,53 | det fællesskab, der blev erfaret under jubilæet. ~
485 I,15 | for-pligtelse. Tværtimod bør de erfaringer, vi har gjort, indgive os
486 III,41 | mange trosvidner, som vi har erindret under jubilæet, må støtte
487 II,19 | er netop denne yderlige erkendel-se, der gælder det dybere plan
488 II,20 | trofast og sammenhængende erkendelse af det mysterium, som finder
489 IV,56 | Guds nærvær og hen-sigt«,42 erkender Kirken, at den ikke blot
490 III,40 | Forkynde ordet ~40. At ernære sig selv med ordet for at
491 IV,56 | dialog »kan ikke simpelt hen erstatte forkyndelse, men er altid
492 I,4 | synagogen i Nazaret anvendte Esajas' pro-feti på sig selv, er
493 IV,52 | sidste instans kristendommens eskatologiske forventning. Mens denne
494 IV,55 | være særlig vigtig for at etablere et sikkert grundlag for
495 I,13 | fulgte frelseshistoriens etaper. Således havde jeg den glæde
496 III,31 | kendetegnet af en minimalistisk etik og en overfladisk religiøsitet.
497 IV,48 | diskussion om troens og kristen etiks væsentlige punkter, samarbejde
498 III,35 | sakramenterne, specielt euka-ristien. Det er nødvendigt at fortsætte
499 I,11 | hensigt at være »intenst eukaristisk«,6 og det er således vi
500 II,27 | vidnesbyrd! Desuden giver evan-gelisternes egne beretninger et grundlag
|