1025-evan- | evang-iunio | iv-overb | overh-tilpa | tilsa-yngst
bold = Main text
Chapter, Paragraph grey = Comment text
1001 IV | IV. VIDNER OM KÆRLIGHED ~
1002 I,9 | men også eftertænksomme, ivrige efter at bede, søgende efter »
1003 I,4 | fuldkomne gaver kommer« (Jak 1,17). Jeg tænker først
1004 IV,43 | karrierejag, mistro og jalousi. Lad os ikke nære nogen
1005 II,19 | andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne« (
1006 II,18 | valfarter til templet i Jeru-salem (jf. Luk 2,41), og gjorde
1007 II,24 | når han gengiver de første Jesu-ord, der er optegnet, og som
1008 IV,56 | andres identitet. Der er jo tale om den gave, som er
1009 II,20 | kulminerende udtryk i evangelisten Jo-hannes' højtidelige proklamation: »
1010 I,13 | steder, som elskes af både jøder, kristne og muslimer. ~
1011 II,24 | 27; Luk 10,22) og især i Johannesevangeliet. Jesus nærer i sin selvbevidsthed
1012 II,18 | unge galilæer bliver døbt i Jordan af Johannes Døber. Styrket
1013 II,24 | ham, hvor bekymret hun og Josef havde ledt efter ham, svarer
1014 I,10 | ordensfolk, fra politikere til journalister, til militærfolk, der kom
1015 0,1 | dette år kan vi med fornyet jubel gentage de gamle taksigelsesord: »
1016 III,32 | kendetegnet af bønnens kunst. Jubel-året har været et år præget af
1017 I,10 | af voksne kom for at søge jubilæ-ets nåde: fra gamle mennesker
1018 III,30 | den oprindelige mening med jubilæums-afladen, som en særlig nåde skænket
1019 I,10 | Jesu eget ek-sempel. Den jubilæums-forsamling gav mig også lejlighed til
1020 I,11 | særlig betydning i dette jubilæumsår. Og det fik den! Da eukaristien
1021 I,9 | Unge mennesker~ 9. De mange jubilæumsbegivenheder har samlet de mest forskellige
1022 II,27(14) | Conversations. Yellow Booklet (6. juli 1897): Oeuvres complètes (
1023 0,1 | ledsagere stolede på Jesu ord og ka-stede garnene ud. »Det gjorde
1024 II,28 | Du ved, at jeg har dig kær« (Joh 21,15-17). Kirken
1025 II,25 | måde, der er udtryk for kærlig tillid; »Abba, Fader«. Han
1026 III,33 | udvikle sig. Som en ægte kærligheds dialog i den grad, at mennesket
1027 IV,46 | mest forskellige former for kærlighedsgerninger. Der er i sandhed behov
1028 II,21 | klassiske formel fra Koncilet i Kalcedon (451): »én person i to naturer«.
1029 I,13 | begyndt denne rejse i Ur i Kaldæa for at følge, ligesom bogstaveligt,
1030 IV,46 | Kaldenes forskellighed ~46. Et sådant
1031 III,30 | deres stand eller stilling kaldes til det kristne livs fylde
1032 IV,45 | der er forudset af Den kanoniske Lov, som præsterådet og
1033 IV,43 | plager os og fremkalder kappestrid, karrierejag, mistro og
1034 I,12 | nylig af Hans Hellighed Karekin II, alle armenieres højeste
1035 IV,48 | væsentlige punkter, samarbejde i karitativt arbejde og frem for alt
1036 IV,43 | og fremkalder kappestrid, karrierejag, mistro og jalousi. Lad
1037 I,6 | former for utroskab, der har kastet en skygge over dens ansigt
1038 IV,51 | der så ofte er truet af kata-strofale kriges spøgelse? Eller af
1039 II,27 | guddommelige Forsyn viser Gud Fader Katarina af Siena, hvordan glæde
1040 III,41 | tider, som om de var en kategori fra fortiden, især i forbindel-se
1041 III,29 | fælles for hele Kirken, en kateke-tisk vandring med Treenigheden
1042 II,17 | indviklede redigering og primære kateketiske formål, giver videre til
1043 III,31 | religiøsitet. At spørge katekumener: »Ønsker I at blive døbt?«
1044 I,12 | armenieres højeste patriark og katholikos. Desuden deltog mange medlemmer
1045 IV,53 | som er lagt for dagen ved katolicismens centrum, på en måde flyde
1046 Slut,59 | begejstring er det ikke en kedelig hverdagsagtig rutine, vi
1047 IV,55 | som det må forventes vil kende-tegne det nye årtusinds samfund,
1048 III,36 | vidnesbyrd om de særlige kendetegn ved deres egen identitet.
1049 IV,49 | er også et aspekt, som må kendetegne det kristne liv, Kirkens
1050 II,18 | jf. Luk 3,23), samlede de kendsgerninger om hans liv som »tømrerens
1051 II,22 | men-neskevordelsen virkelig en kenosis - en »given afkald« - for
1052 II,19 | tider, går virkeligt til ker-nen og rører ved mysteriets
1053 Slut,58 | med denne levende håbets kil-de? Nu indbyder den Kristus,
1054 III,32 | bestandigt vender tilbage til kilderne og finder nyt liv i dem. ~
1055 IV,48 | Kristi enhed med Faderen som kildespringet til Kirkens enhed og som
1056 II,23 | i det trinitariske liv. Kir-kefædrene lagde stor vægt på denne
1057 IV,46 | deres aktive ansvar for Kir-kens liv. Sammen med det ordinerede
1058 IV,54 | var en så skat-tet del af kirkefædrenes kontemplation; med dette
1059 IV,42 | pro-klamerede hende som kirkelærer, netop fordi hun er en ekspert
1060 II,18 | genstand for omhyggelig kirkelig gransken. Det var på grundlag
1061 I,12 | medlemmer af andre kirker og kirkesamfund i jubelårets møder, der
1062 II,21 | foran Den Opstandne, der er klædt i sin guddommelige glans,
1063 II,24 | stand til at ryste hans klare vished om at være den himmelske
1064 IV,49 | forhåbentlig med stadigt større klarhed - til hvilken grad af pligttroskab
1065 II,21 | overensstemmelse med den klassiske formel fra Koncilet i Kalcedon (
1066 I,7 | ene el-ler det andet af klodens kontinenter, er den mere
1067 IV,45 | Benedikts påmindelse til et klosters abbed, hvor han opfordrer
1068 II,22 | for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen
1069 II,24 | Jerusalem, da Jesus var knap tolv år gammel? Allerede
1070 II,25 | dødsangst i Getsemane Have. Knuget af forudviden om de prøvelser,
1071 I,8 | for at betragte den lange kø af pilgrimme, der tålmodigt
1072 IV,53(37) | Det danske Bibelsel-skab, København 1985, s. 136.~
1073 II,21 | Mysteriets dyb ~21. Ordet og kødet, den guddommelige herlighed
1074 IV,42 | vedkommende: Fællesskabets domæne (koinonia), som udtrykker og åbenbarer
1075 III,29 | bestemt blive lettet af det kollegiale arbejde, som biskopper nu
1076 IV,44 | til det, den biskoppelige kollegialitet? Det er realiteter, der
1077 IV,45 | liv. Her må fællesskabet kom-me til udfoldelse i relationerne
1078 III,34 | almindeligvis antager, at kombinere mange former for pastoralt
1079 IV,56 | Denne åbne holdning blev, kombineret med omhyggelig sondren,
1080 III,34 | besluttet at hellige de kommende onsdagskatekeser til overvejelser
1081 III,29 | sand dialog og effektiv kommunikation. Dette program for alle
1082 IV,45 | selv det yngste medlem af kommunitetet: »Takket være Herrens inspiration
1083 IV,57 | dér finder vi et sikkert kompas, hvormed vi kan orientere
1084 IV,52 | at alle respekterer dets kompetenceområder i overensstemmelse med Kirkens
1085 II,18 | Luk 4,16). Uden at være komplette og detaljerede bliver beretningerne
1086 III,35 | tyvende århundrede, især efter Kon-cilet, er der foregået en stor
1087 III,30 | kald til hellighed«. Når nu koncilsfædrene lagde et sådant eftertryk
1088 II,25 | betragter Kristi ansigt, konfronteres vi med det mest paradoksale
1089 III,35 | Kristi hænder, »Kongernes Konge og Herrernes Herre« (Åb
1090 III,35 | sikkert i Kristi hænder, »Kongernes Konge og Herrernes Herre« (
1091 I,15 | begej-string, vi har følt, i konkrete initiativer. Jesus advarer
1092 II,22 | menneskenaturs hi-storiske konkrethed. Men for Kirkens tro er
1093 III,36 | for et virkeligt oplyst og konsekvent kristent liv. Vi er ved
1094 IV,44 | Kirken,28 men som må studeres konstant for at sikre, at de følger
1095 I,12 | ærkebiskop og en metropolit af Konstantinopels økumeniske patriarkat i
1096 I,14 | Jeg glæder mig over at konstatere, at i den senere tid har
1097 0,3 | som passer til hver enkelt kontekst og kul-tur. Til syvende
1098 III,29 | hensigten med bispesynodens kontinentale møder, som forberedte Jubilæet,
1099 I,7 | el-ler det andet af klodens kontinenter, er den mere end nogensinde
1100 IV,51 | især på disse vanskelige og kontroversielle områder, er det vigtigt,
1101 III,37 | er ikke forsvundet i den korte tid, der er gået siden da.
1102 IV,56 | vil blive betragtet som en krænkelse af andres identitet. Der
1103 0,2 | engagement, på dets store kraftanstrengelser og uundgåelige svagheder.
1104 II,17 | således, at Hieronymus så kraftigt kan erklære: »Ukendskab
1105 III,37 | ruster sig med mere tillid, krea-tivitet og udholdenhed hvad angår
1106 III,41 | tillidsfulde, initiativrige og kreative sans for mission. For Kirken
1107 IV,50 | en ny næste-kærlighedens »kreativitet«, ikke blot ved at sikre,
1108 I,14 | den senere tid har mange kreditorstaters parlamenter stemt for en
1109 IV,57 | korrekt, blive kendt i vide kredse, og man bør lægge sig dem
1110 IV,51 | er truet af kata-strofale kriges spøgelse? Eller af foragt
1111 III,37 | af verden. Årsagerne til krisen er ikke forsvundet i den
1112 III,37 | give efter for forbigående kriser! Herrens gaver - og sakramenterne
1113 III,32 | en virkelig livskraftig kristendom, som ikke har nogen grund
1114 IV,52 | indebærer, og i sidste instans kristendommens eskatologiske forventning.
1115 Slut,58 | til at dele de allerførste kristnes begej-string: Vi kan regne
1116 IV,49 | næstekærlighed: den er en side i kristologien, som kaster stråler af lys
1117 III,40 | I det tredje årtusind er ktistenheden nødt til at reagere mere
1118 0,3 | hver enkelt kontekst og kul-tur. Til syvende og sidst afspejler
1119 I,5 | Hans menneskevordelse, der kulminerede i påske-mysteriet og Åndens
1120 II,20 | mysterium, som finder sit kulminerende udtryk i evangelisten Jo-hannes'
1121 IV,55 | I det klima med forøget kulturel og religiøs pluralisme,
1122 IV,50 | modsigelserne i et økonomisk, kulturelt og teknologisk fremskridt,
1123 IV,51 | nødvendigvis blive til gavn for kulturen, det politiske liv, økonomien
1124 III,29 | ikke ændres med tiders og kulturers skiften, selv om det tager
1125 I,12 | også hver enkelt nations og kulturs gaver finder deres »katolske«
1126 0,1 | som endnu engang er blevet kundgjort og givet os i Kristus. Henimod
1127 I,9 | af unge, med hvem jeg har kunnet indgå en helt særlig dialog,
1128 I,10 | landarbejdere til sportsfolk, fra kunstnere til universitetslærere,
1129 IV,44 | at reformere den romerske kurie, oprette synoder og få bispekonferencer
1130 0,1 | diakoner,~til mandlige~og kvindelige ordensfolk ~og til alle
1131 I,11 | det nye årtusinds mænds og kvinders liv til hendes moderlige
1132 III,29 | problemer, vi står overfor. Vi lader os bestemt ikke friste af
1133 II,23 | virkelig velsignet os i ham og ladet »sit ansigt lyse over os« (
1134 III,32 | gud-dommelige mesters egne læber, ligesom de første disciple: »
1135 I,7 | i historien, eller enkle læg- og ordensfolk fra det ene
1136 IV,46(33) | Vatikankoncil, Dekret om lægfolkets apostolat Apostolicam Actuositatem,
1137 IV,48 | pilgrims-vandring, idet vi længes efter den tid, hvor vi sammen
1138 IV,43 | imødekomme verdens dybeste længsler. Men hvad betyder dette
1139 III,32 | første disciple: »Herre, lær os at bede!« (Luk 11,1).
1140 IV,57 | lægge sig dem på sinde som læreembedets vigtige og normative tek-ster
1141 IV,52 | sociallære. Vel kendte er Kirkens læremyndigheds anstrengelser, især i det
1142 IV,49 | ikke mindre end på dens læres ortodoksi, måler Kirken
1143 IV,57 | eller åndelige glans. De bør læses korrekt, blive kendt i vide
1144 0,2 | begejstring at kunne give sig i lag med sin evangeliserende
1145 II,27 | sjæle ligner det uplettede lam, min enbårne Søn, som på
1146 II,25 | på korset: »Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?« - det betyder : »
1147 0,1 | bestandigt »vælder ud fra Guds og Lammets trone« (sml. Åb 22,1), er
1148 I,13 | Valfart til Det hellige land ~13. Og hvordan kan jeg
1149 I,10 | handicappede, fra fabriks- og landarbejdere til sportsfolk, fra kunstnere
1150 Slut,58 | når vi vandrer ad verdens landeveje. Mange er de veje, som enhver
1151 I,13 | jubelår hen ad Det hellige Lands veje? Jeg ville gerne have
1152 II,18 | der vandrer gennem byer og landsbyer, fulgt af tolv apostle,
1153 I,8 | standset for at betragte den lange kø af pilgrimme, der tålmodigt
1154 II,28 | opstandnes ansigt ~28. Ligesom langfredag og påskelørdag fortsætter
1155 IV,48 | gavnlig irettesættelse for vor langsomhed og hårdhjertethed. Det er
1156 III,34 | fare for at se deres tro langsomt blive undermineret, og ville
1157 II,27(14) | Last Conversations. Yellow Booklet (
1158 I,9 | velkommen på pladsen ved Laterankirken og på Peterspladsen. Derefter
1159 III,39 | altid gyldige tradition med lectio divina, der af den bibelske
1160 II,28 | lære lydighed af det, han led, og da han havde nået målet,
1161 IV,43 | idet vi gør den til det ledende princip for pædagogikken,
1162 IV,53 | givet en gave, og mange ledere inden for den finan-sielle
1163 I,12 | ortodokse pa-triarker og lederne af andre kristne trossamfund.
1164 Slut,58 | På denne vandring er vi ledsagede af Den salige Jomfru Maria,
1165 Slut,59 | 51). Den opstandne Jesus ledsager os på vor vej og gør os
1166 0,1 | 4). Peter og hans første ledsagere stolede på Jesu ord og ka-stede
1167 II,24 | bekymret hun og Josef havde ledt efter ham, svarer Jesus
1168 II,24 | Jesus uden tøven: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke,
1169 IV,43 | inden for det mysti-ske legemes dybe enhed og derfor som
1170 IV,48 | enhed og med respekt for legitim forskellighed, idet de accepterer
1171 IV,46 | organisk integration af legitime forskelligheder. Det består
1172 IV,48 | og støtter hinanden som lemmer på Kristi ene legeme. En
1173 III,29 | overensstemmelse vil bestemt blive lettet af det kollegiale arbejde,
1174 III,40 | apostolisk dimension, som må leves i kristne menigheders og
1175 II,25 | hvis det er muligt, at tage lidelsens bæger fra ham (jf. Mark
1176 IV,50 | være solidariske med de lidende, så at den hånd, der hjælper,
1177 II,26 | klart syn-dens alvor og lider på grund af den. Kun han,
1178 II,28 | vera cordis gaudia«: hvor lifligt er mindet om Jesus, kilden
1179 II,24 | fader og gjorde sig selv Gud lig« (Joh 5,18). I Getsemane
1180 IV,51 | mindre godt, endda så det ligefrem gør Kirkens tilstedeværelse
1181 IV,51 | hvordan kan vi forblive ligegyldige overfor udsigten til en
1182 IV,51 | undfangelsen til den naturlige død. Ligeledes får tjenesten for menneskeheden
1183 III,36 | 36. På linie med Dies Domini ønsker jeg
1184 III,34 | folk blev oplært specielt i liturgisk bøn. For en kristent fællesskabs
1185 III,31 | hellighed i de mest almindelige livs-forhold. Tiden er kommet til igen
1186 IV,50 | fremskridtets yderkanter, men i livsbetin-gelser, som er langt under det
1187 I,14 | mange menneskers økonomi og livsbetingelser. ~
1188 I,8 | pilgrimme at forestille mig en livshistorie sammensat af glæder, bekymringer,
1189 III,32 | hemmeligheden ved en virkelig livskraftig kristendom, som ikke har
1190 I,15 | hensigten med historien og livsløbets lys. Nu må vi se fremad,
1191 III,38 | grundregel i det kristne livssyn: nådens forrang. Der eksi-sterer
1192 IV,54(38) | Unigenito Dei Filio, qui multis locis in Sanctis Scripturis allegorice
1193 I,4 | dag er det skriftord, som lød i jeres øren, gået i opfyldelse« (
1194 III,33 | levede erfaring af Kristi løfte: »Den, der elsker mig, skal
1195 III,29 | overalt i Kirken. Det er i den lokale kirke, at en detaljeret
1196 0,3 | er frem for alt i enhver lokalkirkes særlige situation, at Guds
1197 IV,45 | ånder Guds Ånd«.31 Mens lovens visdom ved at give præcise
1198 I,4 | tænker først og fremmest på lovprisningens dimension. Denne er udgangspunktet
1199 0,2 | kære, for at dele denne lovsang med jer. Fra begyndelsen
1200 III,30 | Konstitutionen om Kirken Lu-men Gentium, som er viet til »
1201 Slut,59 | Den hellige dørs symbol lukkes nu bag os, men kun for at
1202 IV,54(38) | for eksempel, AUGUSTIN: »Luna intellegitur Ecclesia, quod
1203 IV,54 | Dette er det mysterium lunae, der var en så skat-tet
1204 IV,48 | Kirken åndede med »begge lunger«, anspore kristne i Østen
1205 III,33 | som også kender smertelige lutringer (den »mørke nat«). Men den
1206 II,26 | selv en kilde til glæde og lykke, og en dødsangst, der strækker
1207 0,2 | evangeliserende opgave. Er dette lykkedes for Jubelåret? Guds blik
1208 I,9 | dem myldre gennem byen, lykkelige, som unge bør være, men
1209 I,14 | Man må håbe, at det må lykkes for disse orga-nisationers
1210 II,23 | ham og ladet »sit ansigt lyse over os« (Sl 67,1). Fordi
1211 II,20 | Jesus er denne almindelige må-de ikke nok. En nådefuld »åbenbaring«,
1212 I,10 | underholdnings-verdenen, som udøver så mægtig en indflydelse på men-nesker,
1213 I,11 | betroede det nye årtusinds mænds og kvinders liv til hendes
1214 I,9 | selv om det er krævende og mærket af korset. Derfor tøvede
1215 0,1 | 16,22). Det er umuligt at måle resultatet af denne nåde,
1216 IV,49 | på dens læres ortodoksi, måler Kirken sin troskab som Kristi
1217 Slut,58 | måneder siden i nærvær af man-ge biskopper, der var samlede
1218 0,1 | præster og diakoner,~til mandlige~og kvindelige ordensfolk ~
1219 I,13 | givet. Jeg fortsatte en måned senere, hvor jeg nåede til
1220 0,3 | me-re klart i sine gavers mangfoldighed og i sin enhed på vandringen. ~
1221 I,10 | Mangfoldigheden af pilgrimme ~10. Naturligvis
1222 IV,50 | fortviv-lelse, fordi de mangler mening med deres liv, er
1223 IV,42(27) | Manuskript B. 3. bd. Oeuvres complètes (
1224 0,1 | råbte Kirken og Ånden: »Marana ta - kom, Herre Jesus« (
1225 IV,50 | alderdommen eller for sygdom, for marginalisering eller social diskrimination.
1226 I,15 | hvordan Jesus irettesatte Martha. »Du gør dig bekymringer
1227 I,6 | den bevægende liturgi 12. marts 2000 i Peterskirken, hvor
1228 I,7 | stor skare af helgener og martyrer. For nogle af dem har jubelåret
1229 III,41 | være en livets sæd. Sanguis martyrum semen christianorum;25 denne
1230 IV,43 | uden sjæl, fællesskabets »masker« snarere end dets midler
1231 IV,50 | mængde ord, som vore dages masse-kommunikationssamfund dagligt udsætter os for.
1232 I,9 | erindring, er det sikkert de masser af unge, med hvem jeg har
1233 IV,49 | ham med deres åndelige og materielle behov. ~
1234 II,20 | og større overbevisning? Matthæus giver os en oplysning i
1235 I,13 | Grædemuren og under mit besøg ved mausoleet i Yad Vashem, et rystende
1236 0,3 | Kirken kan stråle endnu me-re klart i sine gavers mangfoldighed
1237 IV,45 | med ethvert af Guds folks med-lemmers værdighed og ansvar. ~
1238 IV,48 | ømtålelige område? Desværre medbringer vi, når vi går over tærsklen
1239 III,40 | gruppe »specialister«, men må medføre, at alle medlemmer af Guds
1240 IV,50 | Manglende den mest basale medicinske pleje? Uden tag over hovedet?
1241 I,10 | del-tog langt borte fra gennem medierne. Men hvordan skal vi nogen
1242 III,33(18)| visse aspekter af kristen meditation Orationis Formas (15. oktober
1243 I,9 | intensiteten i bønnen, meditationen og fællesskabsfølelsen,
1244 I,15 | overvejelse, at dele nogle meditationstanker med jer over Kristi mysterium,
1245 I,13 | hvor den blev indstiftet, meditere over Korsets mysterium på
1246 IV,45 | sig med selv det yngste medlem af kommunitetet: »Takket
1247 IV,48 | katolske Kirke trods dens medlem-mers menneskelige begrænsninger,
1248 I,14 | for disse orga-nisationers medlemsstater, især for dem, der har større
1249 III,37 | Kristus viser Gud os sit medlidende hjerte og forsoner os helt
1250 IV,52 | tilskynder til at negligere medmenneskers velfærd, men forpligter
1251 IV,43 | ikke nære nogen illusioner: medmindre vi følger denne åndelige
1252 IV,43 | strukturer ikke være til megen nytte. De vil blive til
1253 IV,43 | nytte. De vil blive til mekanismer uden sjæl, fællesskabets »
1254 IV,45(30) | iuniori Dominus revelat quod melius est«.~
1255 I,14 | retfærdighed og solidaritet i mellemmenneskelige forhold, heri indbefattet
1256 IV,48 | hjælp, at give resultater. I mellemtiden fortsætter vi tillidsfuldt
1257 II,28 | sande glæde: »Iesu dulcis memoria, dans vera cordis gaudia«:
1258 IV,51 | for respekten for ethvert men-neskeliv, fra undfangelsen til den
1259 I,10 | mægtig en indflydelse på men-nesker, en fornøjelig begivenhed.
1260 II,22 | fra dette perspektiv er men-neskevordelsen virkelig en kenosis - en »
1261 III,35 | måde, hvorpå den kristne menighed fejrer sakramenterne, specielt
1262 III,40 | som må leves i kristne menigheders og gruppers daglige engagement.
1263 IV,48 | børn som et resultat af menne-skelig svaghed i den måde, hvorpå
1264 I,8 | den nåde, som frelser. De menne-skemængder, der har fyldt Peterspladsen
1265 IV,56 | den selv har modtaget af menne-skeslægtens historie og udvikling«.43
1266 IV,51 | vor planet ubeboelige og menneskefjendtlige? Eller af de problemer for
1267 II,23 | som kalder den forløste menneskehed til at deltage i hans gud-dommelige
1268 I,8 | vidundere, der er bevirket i menneskehjerter? Det er bedre at tie og
1269 III,37 | kommer fra den, som kender menneskehjertet godt og er historiens Herre. ~
1270 III,40 | svagheder altid har kendetegnet menneskelivet, målt udtrykkelig ud fra
1271 II,22 | formindske og opgive Jesu menneskenaturs hi-storiske konkrethed.
1272 IV,51 | især børns, fundamentale menneskerettigheder? De nødsituationer, som
1273 III,40 | gøres med respekt for hvert menneskes ofte forskelligartet vandring
1274 IV,52 | slet ikke at tale om, hvad menneskevordelsen indebærer, og i sidste instans
1275 I,9 | ikke være muligt at glemme messen ved Tor Vergata. Endnu engang
1276 III,32 | kunst fra den gud-dommelige mesters egne læber, ligesom de første
1277 III,29 | kan identificeres - mål og metoder, uddannelse og berigelse
1278 I,12 | anglikansk ærkebiskop og en metropolit af Konstantinopels økumeniske
1279 III,34 | ville de ikke blot være middelmådige kristne, men »kristne udsat
1280 III,31 | stille sig tilfreds med et middelmådigt liv, kendetegnet af en minimalistisk
1281 I,5 | Kristus historiens grundlag og midt-punkt, han er dens mening og endelige
1282 I,11 | realpræsens andet end være midtpunktet i det hellige år, der var
1283 0,2 | hellige år 2000 som en vigtig milepæl. Jeg tænkte på fejringen
1284 II,20 | stilhed og bøn giver det rette milieu til vækst og udvikling af
1285 I,10 | politikere til journalister, til militærfolk, der kom for at bekræfte,
1286 I,10 | bekræfte, at meningen med deres militærtjeneste var en tjeneste for freden.
1287 IV,47 | ligegyldigt hvor udbredte og endda militante de kan være. Tværtimod er
1288 I,11(6) | Apostolisk Skrivelse Tertio Millenio Adveniente (10. november
1289 I,9 | Es 21,11- 12) i det nye millenniums daggry.. ~
1290 IV,50 | at det efterlader andre millioner ikke blot i fremskridtets
1291 I,15 | har efterladt os med mange min-der. Men hvis vi spørger, hvad
1292 IV,42 | vandring gennem historien, ikke mindst i dette nye århundrede;
1293 III,40 | blevet for alle for i det mindste at frelse nogen« (1 Kor
1294 III,31 | middelmådigt liv, kendetegnet af en minimalistisk etik og en overfladisk religiøsitet.
1295 IV,50 | som er langt under det minimum, der kræves af menneskelig
1296 IV,45(29) | Non-ordained Faithful in the Sacred Ministry of Priests Ecclesiae de
1297 III,38 | evangeliets fortælling om den mirakuløse fiskefangst: »Vi har slidt
1298 IV,50 | næstekærlighed, at blive misforstået eller forsvinde i den mængde
1299 III,31 | fuldkommenhedens ideal ikke misforstås, som om det var forbundet
1300 IV,56 | er den primære opgave for missio ad gentes at forkynde, at
1301 Slut,58 | Helligåndens navn« (Matt 28,19). Missionsbefalingen følger os ind i det tredje
1302 IV,56 | kan derfor ikke opgive sin missionsgerning blandt verdens folkeslag.
1303 IV,56 | mod forkyndelse«40 . Denne missionsmæssige pligt forhindrer os dog
1304 I,10 | forvirrende måde risikerer at miste synet for selve meningen
1305 IV,57 | Koncilets dokumenter ikke mistet noget af deres værdi eller
1306 IV,43 | kappestrid, karrierejag, mistro og jalousi. Lad os ikke
1307 II,21 | menneskelighed, som han har mod-taget fra Maria, der hengives
1308 I,11 | lade være med at mindes Moderen? Maria var til stede i fejringen
1309 I,11 | kvinders liv til hendes moderlige omsorg. ~
1310 I,5 | Sønnens fødsel af Marias moderskød, »da tidens fylde kom« (
1311 III,36 | også den mest naturlige modgift mod adsplittelse. Den er
1312 III,40 | forsvundet. I dag må vi modigt stille os ansigt til ansigt
1313 II,23 | sine egne begrænsninger og modsætninger, bevæger sig hen mod Gud
1314 IV,50 | nye årtusind bebyrdet af modsigelserne i et økonomisk, kulturelt
1315 III,40 | enkelts behov med hensyn til modtagelighed og sprog: »Alt er jeg blevet
1316 III,29 | uforbeholdne og udbredte modtagelse af, hvad jeg fo-reslog i
1317 II,28 | blev overvundet, da han mødte Herren på vejen til Damaskus: »
1318 I,10 | forskellige dele af verden mødtes for at få ny inspiration
1319 IV,50 | former tænker på dens nye mønstre. Disse sidste berører ofte
1320 II,24 | tilkommer en »søn«. Da hans mor fortæller ham, hvor bekymret
1321 II,18 | på Golgata. Dette er den mør-kets time, som efterfølges af
1322 I,10 | positivt budskab, som både er moralsk gavnligt og i stand til
1323 Slut,58 | Maria som det strålende morgengry og den sikre leder af vor
1324 I,9 | vældig opgave: at blive »morgenvægtere!« (sml. Es 21,11- 12) i
1325 II,26 | har, ser han selv i dette mørkets øjeblik klart syn-dens alvor
1326 III,33 | den fører ad forskellige muli-ge veje til den uudsigelige
1327 IV,44 | gøres for at virkeliggøre mulighe-derne i alle disse redskaber for
1328 III,31 | i disse år har givet mig mulighed for at salig- og helgenkåre
1329 I,14 | Spørgsmålet i forbindelse med multilateral gæld, som de fattigste lande
1330 IV,54(38) | Unigenito Dei Filio, qui multis locis in Sanctis Scripturis
1331 I,12 | basilikaen Sankt Paul uden for Murene, hvor for første gang i
1332 I,13 | af både jøder, kristne og muslimer. ~
1333 I,9 | Peterspladsen. Derefter så jeg dem myldre gennem byen, lykkelige,
1334 II,24 | da han er en voksen mand, myndigt giver udtryk for dybden
1335 III,30 | Genopdagelsen af Kirken som »mysteri-um« eller som »et folk, som
1336 IV,45(29) | of Priests Ecclesiae de Mysterio (15. august 1997), 852-877,
1337 IV,43 | søstre i troen inden for det mysti-ske legemes dybe enhed og derfor
1338 III,33 | uudsigelige glæde, som erfares af mystikerne som »ægteskabelig forening«.
1339 II,27 | prøvelsers tilstande, som mystikkens tradition be-skriver som
1340 IV,48 | vil vedblive at modtage på mystisk vis indtil dens fuldbyrdelse
1341 III,29 | til at stemme overens med nabo-kirkernes og den universelle kirkes.
1342 II,20 | almindelige må-de ikke nok. En nådefuld »åbenbaring«, som kommer
1343 II,18 | dets krav og dets magt med nådefulde og barmhjertige ord og tegn.
1344 I,12 | til at opnå dets specielle nådegaver og især den aflad, der var
1345 II,20 | men ved at vi tillader nåden at tage os ved hånden. Kun
1346 I,4 | håndgribeligt var i kontakt med det nådige nærvær af Gud, fra hvem »
1347 I,13 | en måned senere, hvor jeg nåede til Nebo-bjerget og derpå
1348 IV,43 | og jalousi. Lad os ikke nære nogen illusioner: medmindre
1349 III,37 | mennesker, har haft gavn af at nærme sig dette sakramente, er
1350 IV,50 | Nu er det tiden til en ny næste-kærlighedens »kreativitet«, ikke blot
1351 II,27 | bedrøvet på grund af dens næstes synder, lyksalig på grund
1352 III,29 | bestemt ikke friste af den naive forventning om, at vi, når
1353 I,12 | faktisk også hver enkelt nations og kulturs gaver finder
1354 III,38 | fiskefangst: »Vi har slidt hele natten og ingenting fået« (Luk
1355 IV,49 | overensstemmelse med sin natur ud fra det indrekirkelige
1356 II,22 | skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert
1357 II,22 | ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at
1358 II,18 | slutter faktisk med at vise Nazaræeren sejrende over døden. De
1359 II,18 | regler. Alligevel dukker Nazaræerens ansigt frem af dem på et
1360 Slut,59 | engang har stillet Jesu af Nazarets, Guds Søns og menneskets
1361 I,13 | Vashem, et rystende minde om nazisternes dødslejre. Min pilgrimsfærd
1362 I,13 | senere, hvor jeg nåede til Nebo-bjerget og derpå drog videre til
1363 III,38 | og efterlader os med en nedslående følelse af frustration?
1364 IV,52 | eller tilskynder til at negligere medmenneskers velfærd, men
1365 III,29 | eller anden trylleformular. Nej, vi vil ikke blive frelste
1366 I,14 | oprindelige bibelske ramme net-op var en tid, hvor samfundet
1367 Slut,59 | efterligne apostlen Paulus' nidkærhed, når han siger: Jeg »strækker
1368 III,30 | bevidsthed om, at det mere end no-gen sinde er en vigtig pastoral
1369 II,27 | og smerte: »I Oliehaven nød alle Treenighedens glæder,
1370 II,25 | ikke borte fra mig, for nøden er nær, og ingen hjælper
1371 IV,51 | menneskerettigheder? De nødsituationer, som ethvert kristent hjerte
1372 IV,42 | Der er mange ting, der er nødven-dige for Kirkens vandring gennem
1373 II,20 | som kommer fra Faderen, er nødvendig (jf. sammesteds). Lukas
1374 IV,49 | I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var
1375 I,7 | kontinenter, er den mere end nogensinde fremstået klarere som den
1376 III,34 | almindelige kristne kan lade sig nøje med en overfladisk bøn,
1377 I,6 | betragtet deres eget liv nøjere for at bede om nåde og modtage
1378 I,13 | 16). Jeg måtte imidlertid nøjes med en valfart i ånden i
1379 II,20 | denne almindelige må-de ikke nok. En nådefuld »åbenbaring«,
1380 IV,45 | bedst«.30 Og Paulinus af Nola beder ind-stændigt: »Lad
1381 IV,54(38) | Ecclesia, quod suum lumen non habeat, sed ab Unigenito
1382 IV,45(29) | the Collaboration of the Non-ordained Faithful in the Sacred Ministry
1383 III,29 | krævende udfordring i form af normal pastoral aktivitet. Med
1384 III,30 | begynder vi igen på vor normale vej, men i bevidsthed om,
1385 IV,57 | læreembedets vigtige og normative tek-ster inden for Kirkens
1386 IV,55(39) | ikke-kristne religioner Nostra aetate.~
1387 0,1 | med taknem-lighed, leve nutiden med begejstring og se fremad
1388 III,40 | gentaget opfordringen til ny-evangeliseringen. Dette gør jeg nu igen,
1389 III,30 | deltaget i jubilæet, har nydt godt af denne nåde i fuld
1390 IV,51 | at de, der benytter de nyeste videnskabelige fremskridt,
1391 Slut,58 | ofte påkaldt hende som »Nyevangeliseringens Stjerne«. Nu peger jeg endnu
1392 I,4 | gået uden at formindske nyhe-den ved det »i dag«, da englene
1393 I,13 | er så urolige og igen for nyligt er blevet ramt af vold,
1394 IV,43 | strukturer ikke være til megen nytte. De vil blive til mekanismer
1395 III,34 | hellige og lede vor dag. Hvor nyttigt ville det ikke være, hvis
1396 III,30 | hellighedens gave er så at sige »objektiv«, men den tilbydes enhver,
1397 Slut,58 | Kirken ligesom et umådeligt ocean, som vi skal vove os ud
1398 I,11 | Da eukaristien er Kristi offer, der gøres nærværende blandt
1399 II,26 | Sønnens bøn, som i kærlighed ofrer sit liv til Faderen, for
1400 I,4 | væsentlige aspekter og har opnået øjeblikke, der var så fulde af intensitet,
1401 III,38 | fået« (Luk 5,5). Dette er øjeblikket til tro, til bøn, til samtale
1402 IV,51 | overfor udsigten til en økologisk krise, som er ved at gøre
1403 I,14 | for så mange menneskers økonomi og livsbetingelser. ~
1404 I,10 | beslutsomt for, at man i den økonomi-ske globaliserings processer
1405 IV,51 | kulturen, det politiske liv, økonomien og familien, således at
1406 I,10 | opfordring til at bøde på den økonomiske og sociale ulighed, der
1407 III,33(18)| meditation Orationis Formas (15. oktober 1989), 19: AAS 82 (1990),
1408 IV,48 | alt den store hellighedens økumeni, kan ikke undgå, med Guds
1409 IV,48 | Økumenisk engagement ~48. Og hvad
1410 IV,48 | at udvikle fællesskab på økumenismens ømtålelige område? Desværre
1411 I,7 | i Colosseum, symbolet på oldtidens forfølgelser. Dette er en
1412 II,27 | lyksalighed og smerte: »I Oliehaven nød alle Treenighedens glæder,
1413 IV,51 | er ved at gøre udstrakte om-råder af vor planet ubeboelige
1414 III,35 | generation »historiens virkelige omdrejningspunkt, som verdens oprindelses
1415 I,5 | Johannes' Åbenbaring: »Alfa og Omega, den første og den sidste« (
1416 II,21 | indhold og gør os det muligt, omend med skælven, på en måde
1417 IV,48 | må ven-de tilbage i fuldt omfang. Måtte erindringen om den
1418 IV,46 | behov for at gennemføre en omfattende plan for at fremme kald
1419 I,7 | 7. maj 2000 i de talende omgivelser i Colosseum, symbolet på
1420 IV,43 | må kunne se skinne i vore omgivende brødres og søstres ansigter.
1421 III,34 | udvikler den med særlig omhu. Men det ville være forkert
1422 IV,45(31) | fideleum ore pendeamus, quia in omnem fidelium Spiritus Dei spirat«.
1423 IV,45(30) | Regula, III, 3: »Ideo autem omnes ad consilium vocari diximus,
1424 IV,45(31) | De omnium fideleum ore pendeamus,
1425 IV,52 | være til stede på disse områ-der for at udføre den opgave,
1426 0,3 | modtaget, ved i praksis at omsætte den i beslutninger og retningslinier
1427 III,40 | den deraf følgende nye og omskiftelige blanding af mennesker og
1428 III,29 | tilpassede ethvert samfunds omstændigheder. Jubilæet har givet os den
1429 IV,48 | fællesskab på økumenismens ømtålelige område? Desværre medbringer
1430 III,34 | besluttet at hellige de kommende onsdagskatekeser til overvejelser over Davids
1431 III,35 | eukaristi og søndagen selv op-levet som en særlig troens dag,
1432 II,28 | Mens han levede på jorden, op-sendte han, under høje råb og tårer,
1433 III,35 | 24,1; Joh 20,1), da den op-standne Kristus ønskede apostlene
1434 II,16 | med at vi i vore hjerter opbevarer denne ganske særlige tids
1435 IV,43 | familier og fæl-lesskaber opbygges. En fællesskabets spiritualitet
1436 IV,47 | stadigt mere fuldkommen opdragelse i evangeliets ånd giver
1437 III,36 | påbud, men som noget, der opfattes som væsentligt for et virkeligt
1438 III,29 | drejer sig derfor ikke om at opfinde et »nyt program«. Programmet
1439 IV,50 | dage kræver endnu større opfindsomhed. Nu er det tiden til en
1440 III,38 | begynder, Peters efterfølger at opfordre hele Kirken til at foretage
1441 II,21 | Ligesom apostlen Thomas, opfordres Kir-ken bestandigt af Kristus
1442 III,40 | årene har jeg tit gentaget opfordringen til ny-evangeliseringen.
1443 IV,46 | med Gud som mål«;32 de »opfylder i Kirken og i verden deres
1444 III,36 | grundlæggende pligt, der skal opfyldes ikke blot for at overholde
1445 IV,52 | vender menneskene bort fra opgaven med at opbygge denne verden
1446 IV,52 | til at udføre netop disse opgaver«.36 ~
1447 I,9 | ikke den ædleste og mest ophøjede ven og den, der lærer os
1448 I,8 | at ar- bejde på og uden ophør synge til hans pris: »Misericordias
1449 II,25 | 21). Vi vil aldrig kunne ophøre med at udforske dybden af
1450 III,34 | rette plads, og at folk blev oplært specielt i liturgisk bøn.
1451 I,13 | smukkeste gaver fra hele oplevelsen af jubelåret. Når jeg tænker
1452 I,8 | lidelser, den historie, der er oplevet af en, som Kristus har mødt,
1453 II,27 | noget af det«.14 Hvilket oplysende vidnesbyrd! Desuden giver
1454 II,20 | overbevisning? Matthæus giver os en oplysning i de ord, hvormed Jesus
1455 II,20 | bede« (Luk 9,18). De to oplysninger peger i samme retning for
1456 II,18 | førstehånds vidnesbyrd, at de, oplyste ved Helligåndens vejledning,
1457 0,2 | Jubelåret? Guds blik hviler opmærksomt på vort engagement, på dets
1458 III,37 | sakramente, har givet os et opmun-trende budskab, der ikke bør ignoreres:
1459 IV,45 | gamle pastorale visdom, der opmuntrede hyrder til, uden at være
1460 IV,45 | teologi og spiritualitet opmuntrer til en frugtbar dialog mellem
1461 I,12 | måske være lang, men vi opmuntres af det håb, der kommer af
1462 II,28 | kilden til hjertets glæde! Opmuntret af denne erfaring begiver
1463 III,29 | alle. Som vejledning og opmuntring for alle vil jeg pege på
1464 III,31 | blandt dem mange lægfolk, som opnåede hellighed i de mest almindelige
1465 I,4 | væsentlige aspekter og har opnået øjeblikke, der var så fulde
1466 IV,44 | reformere den romerske kurie, oprette synoder og få bispekonferencer
1467 IV,46 | hvadenten de er formelt oprettede eller blot anerkendte, trives
1468 IV,53 | 45). Det fond, der skal oprettes, vil kun blive en lille
1469 I,10 | Kristus kaster over Guds oprin-delige plan med dem (sml. Mark
1470 IV,47 | kom for at gengive dens oprindelig glans, idet han åbenbarede,
1471 II,17 | hellige tekster har deres oprindelse fra, så vel som for apostlenes
1472 III,35 | omdrejningspunkt, som verdens oprindelses og dens ende-lige skæbnes
1473 IV,44 | os mere end nogen sinde opsatte på at vurdere og udvikle
1474 II,18 | Luk 8,2-3), af skarer, der opsøger ham og følger ham, af de
1475 III,35 | 23). Sandheden om Kristi opstan-delse er den oprindelige kendsgerning,
1476 III,29 | vandring. I bevidsthed om den opstand-ne Herres nærvær iblandt os,
1477 IV,42 | og at dette hjerte var optændt af kærlighed. Jeg forstod,
1478 II,24 | første Jesu-ord, der er optegnet, og som blev udtalt i templet
1479 III,29 | spørgsmålet med tillidsfuld optimisme, men uden at undervurdere
1480 IV,56 | menneskehedens universelle erfaring, opvækker Guds Ånd, som »blæser, hvorhen
1481 II,23(12) | Sønnen virkeligt var Gud«: Oratio II contra Arianos, 70: PG
1482 III,30(15)| Cyprian, De Oratione Dominica, 23: PL 4, 553;
1483 III,33(18)| aspekter af kristen meditation Orationis Formas (15. oktober 1989),
1484 III,34 | har modtaget et kald til ordenslivet, er naturligvis kaldede
1485 III,34 | være, hvis der ikke blot i ordenssamfund, men også i sogne blev gjort
1486 III,37 | som for de troende er den »ordinære måde til at få tilgivelse
1487 IV,46 | Kir-kens liv. Sammen med det ordinerede præsteembede, kan andre
1488 IV,45(31) | De omnium fideleum ore pendeamus, quia in omnem
1489 I,14 | det må lykkes for disse orga-nisationers medlemsstater, især for
1490 I,9 | både kirkelige og civile organisatorers og hjæl-peres arbejde. I
1491 IV,46 | ikke ensartethed, men en organisk integration af legitime
1492 IV,56(40) | Procla-mation: Reflections and Orientations (19. maj 1991), 82: AAS
1493 IV,57 | sikkert kompas, hvormed vi kan orientere os i det århundrede, der
1494 IV,56 | forkyndelse, men er altid orienteret mod forkyndelse«40 . Denne
1495 III,31 | blik kan det synes næsten ørkesløst at minde om denne elementære
1496 I,12 | andre vigtige møder med ortodokse pa-triarker og lederne af
1497 IV,49 | mindre end på dens læres ortodoksi, måler Kirken sin troskab
1498 IV,48 | med stort håb hen til de østlige kirker, og jeg be-der for,
1499 0,2 | Kirken (sml. Åb 2,7.11.17 osv.) gennem dette så indholdsrige
1500 III,37 | undervisning af kristne menigheder overbe-visende og virkningsfuldt tilbyder
1501 II,19 | og det var ham, der nu overbeviste dem om den forbløffende
|