36. På linie med Dies Domini ønsker jeg derfor at fastholde, at deltagelse i eukaristien bør være søndagens centrum for ethvert døbt menneske. Det er en grundlæggende pligt, der skal opfyldes ikke blot for at overholde et påbud, men som noget, der opfattes som væsentligt for et virkeligt oplyst og konsekvent kristent liv. Vi er ved at træde ind i et årtusind, som allerede viser tegn på at være kendetegnet af en sammenblanding af kulturer og religioner selv i lande, der har været kristne i mange århundreder. I mange områder er kristne ved at blive en »lille hjord« (Luk 12,32). Dette stiller dem over for den udfordring, ofte i isolerede og vanskelige situationer, at aflægge et endnu stærkere vidnesbyrd om de særlige kendetegn ved deres egen identitet. Pligten til at deltage i eukaristien hver søn-dag er et af dem. Søndagens eukaristi, som hver uge samler kristne som Guds familie omkring ordets bord og livets brød, er også den mest naturlige modgift mod adsplittelse. Den er det privilegerede sted, hvor fællesskab til stadig-hed forkyndes og næres. Netop ved at deltage i eukaristien bliver Herrens dag også Kirkens dag,²² hvor den effek-tivt kan spille sin rolle som enhedens sakramente.