47. I en tid i historien som den nuværende,
må man også være særlig opmærksom på den pastorale omsorg for fa-milien, især når
denne grundlæggende institution oplever en radikal og udbredt krise. I
det kristne syn på ægteska-bet, svarer forholdet mellem en mand og
en kvinde - en gensidig, absolut, enestående og uopløselig
forbindelse - til Guds oprindelige plan, som i historiens løb er blevet
formørket af vort »hjertes hårdhed«, men som Kristus kom for at
gengive dens oprindelig glans, idet han åbenbarede, hvad der var Guds
vilje »fra begyndelsen« (Matt 19,8). For-di ægteskabet er ophøjet
til et sakramente, udtrykker det den »store hemmelighed«, som Kristi ægteskabelige
kær-lighed til hans kirke er (jf. Ef 5,32). På dette punkt kan Kirken ikke give
efter for kulturelle pres, ligegyldigt hvor udbredte og endda militante de kan
være. Tværtimod er det nødvendigt at sikre, at de kristne
familier gennem en stadigt mere fuldkommen opdragelse i evangeliets ånd
giver et overbevisende eksempel på, at det er muligt at leve i
ægteskabet i fuld overensstemmelse med Guds plan og med det virkeligt
gode for mennesket - for ægtefællerne, og for børnene, der
er mere skrøbelige. Familierne må selv blive mere og mere bevidste
om den omsorg, der tilkommer børn, og spille en aktiv rolle i Kir-ken og
i samfundet for at sikre børnenes rettigheder.
|