SLUTNING  DUC IN ALTUM! 

58. Lad os gå fremad fulde af håb! Et nyt årtusind åbner sig for Kirken ligesom et umådeligt ocean, som vi skal  vove os ud på, idet vi stoler på Kristi hjælp. Guds Søn, som for to tusinde år siden blev menneske af kærlighed til  menneskeheden, arbejder også i dag: vi må have vågne øjne for at se dette og frem for alt et stort hjerte for selv at  blive redskaber i hans arbejde. Fejrede vi ikke jubelåret for at forny vor forbindelse med denne levende håbets kil-de?  Nu indbyder den Kristus, som vi har betragtet og elsket, os endnu engang at begive os afsted: »Gå derfor hen  og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn« (Matt  28,19). Missionsbefalingen følger os ind i det tredje årtusind og driver os til at dele de allerførste kristnes begej-string:  Vi kan regne med den samme kraft fra den Ånd, som blev udgydt til pinse, og som stadigt i dag tilskynder  os til at gå i gang igen, båret af det håb, der ikke »gør til skamme« (Rom 5,5).  Ved begyndelsen af dette nye århundrede må vi gå hurtigere, når vi vandrer ad verdens landeveje. Mange er de  veje, som enhver af os og enhver af vore kirker må tilbagelægge, men der er ingen afstand mellem dem, der er for-enede  i det samme fællesskab, det fællesskab, der dagligt næres ved det eukaristiske brøds og livets ords bord. Hver  søndag opfordrer den opstandne Kristus os til ligesom endnu engang at møde ham i Nadversalen, hvor han om af-tenen  »den første dag i ugen« (Joh 20,19) viste sig for sine disciple for at blæse sin livgivende Ånd i dem og sætte  dem i gang med det store vovestykke at forkynde evangeliet.  På denne vandring er vi ledsagede af Den salige Jomfru Maria, til hvem jeg for få måneder siden i nærvær af man-ge  biskopper, der var samlede i Rom, betroede det tredje årtusind. I løbet af disse år har jeg ofte påkaldt hende som  »Nyevangeliseringens Stjerne«. Nu peger jeg endnu engang på Maria som det strålende morgengry og den sikre  leder af vor vej. Idet jeg gentager Jesu egne ord og giver udtryk for hele Kirkens barnlige kærlighed, siger jeg end-nu  engang til hende: »Kvinde, se dine børn« (jf. Joh 19,26).