2. Jeg føler trang til at skrive til jer, I kære, for at dele denne lovsang med jer. Fra begyndelsen af mit pontifikat har mine tanker været rettet mod dette hellige år 2000 som en vigtig milepæl. Jeg tænkte på fejringen af det som en af forsynet bestemt lejlighed, hvor Kirken femogtredive år efter Det andet Vatikankoncil kunne undersøge, hvor me-get den havde fornyet sig for med ny begejstring at kunne give sig i lag med sin evangeliserende opgave.  Er dette lykkedes for Jubelåret? Guds blik hviler opmærksomt på vort engagement, på dets store kraftanstrengelser og uundgåelige svagheder. Men vi kan ikke lade være med at takke for de »undere«, som Gud har udrettet for os: »Misericordias Domini in aeternum cantabo, Om Herrens miskundhed vil jeg evigt synge« (Sl 89,2). Samtidigt vil han, at det, der stod os for øje, tages op til fornyet overvejelse og på en måde »tydes«, for at høre, hvad Ånden har sagt til Kirken (sml. Åb 2,7.11.17 osv.) gennem dette så indholdsrige år.