3. Kære Brødre og Søstre.! Det er særlig nødvendigt for os at rette vore tanker mod den fremtid, der ligger foran os. Gennem disse måneder har vi ofte set hen imod det nye årtusind, som er ved at begynde, mens vi gennemlevede dette jubelår ikke kun som et minde om fortiden, men også som en profeti om fremtiden. Nu er det nødvendigt, at vi drager fordel af den nåde, vi har modtaget, ved i praksis at omsætte den i beslutninger og retningslinier for hand-ling. Dette er en opgave, som jeg opfordrer alle lokalkirker til at påtage sig. Når de er samlede omkring deres bi-skop, når de lytter til ordet i broderligt fællesskab og »bryder brødet« (ApG 2, 42), da er i hver lokalkirke» i sand-hed Kristi ene, hellige, katolske og apostoliske Kirke er til stede og virker«.¹ Det er frem for alt i enhver lokalkirkes særlige situation, at Guds ene folks mysterium får sin særlige skikkelse, som passer til hver enkelt kontekst og kul-tur. Til syvende og sidst afspejler denne rodfæstelse af Kirken i tid og sted selve menneskevordelsens udvikling. Nu er det derfor tiden for enhver lokalkirke til at vurdere sin begejstring og finde ny inspiration til sin åndelige og pasto-rale indsats ved at overveje, hvad Ånden har sagt til Guds folk i dette særlige nådens år og endda i det længere tids-rum fra Det andet Vatikankoncil til det store jubilæums. Det er med tanken for dette, at jeg i dette brev ved afslut-ningen af det store jubilæum ønsker at fremføre mit Petrus-embedes bidrag, således at Kirken kan stråle endnu me-re klart i sine gavers mangfoldighed og i sin enhed på vandringen.