Tidens fylde
5. Dette jubilæums
sammenfald med begyndelsen af et nyt årtusinde har i sandhed hjulpet
mennesker til at blive mere opmærksomme på Kristi mysterium inden
for frelseshistoriens store horisont – uden på nogen måde at give
efter for tusindårs-fantasier. Kristendommen er en religion, der er
rodfæstet i historien! Det var på historisk jord, at Gud valgte at stifte en
pagt med Israel og således forberede Sønnens fødsel af
Marias moderskød, »da tidens fylde kom« (Gal 4,4). Forstået i sit
guddommelige og menneskelige mysterium er Kristus historiens grundlag og
midt-punkt, han er dens mening og endelige mål. Det er netop i ham, Faderens
Ord og afbillede, at »alt blev til« (Joh 1,3; sml. Kol 1,15). Hans
menneskevordelse, der kulminerede i påske-mysteriet og Åndens gave,
er tidens pulse-rende hjerte, den hemmelighedsfulde time, hvori Guds Rige kom
til os (sml. Mark 1,15), ja endog slog rod i histo-rien som det sædekorn,
der var bestemt til at blive et stort træ (sml. Mark 4,30-32). »Ære
være dig, Jesus Kristus, for du regerer i dag og til alle tider«. Med
denne sang gentaget tusinder af gange har vi betragtet Kristus i år, som
han er skildret i Johannes' Åbenbaring: »Alfa og Omega, den første
og den sidste« (Åb 22,13). Og når vi betragtede Kristus, tilbad vi
også Faderen og Ånden, den ene og udelte Treenighed, det
uudsige-lige mysterium, hvori alt har sit udspring og sin fuldendelse.
|