Renselsen af erindringen

6. For at rense vort syn til at betragte mysteriet har dette jubelår været stærkt præget af bønnen om tilgivelse. Dette gælder ikke kun for enkeltpersoner, som har betragtet deres eget liv nøjere for at bede om nåde og modtage afla-dens særlige gave, men det gælder for hele Kirken, som har besluttet at minde om så mange af dens børns former for utroskab i løbet af historien, former for utroskab, der har kastet en skygge over dens ansigt som Kristi brud. I lang tid har vi forberedt os til denne samvittighedsransagelse i bevidstheden om, at »Kirken, som indbefatter syn-dere i sit skød, er på én gang hellig og har altid brug for renselse«.⁴ Studiekongresser hjalp os til at identificere de aspekter, som bidrog til, at evangeliet i løbet af de første to årtusinder ikke altid kom til at fremstå i et strålende lys. Hvordan skulle vi kunne glemme den bevægende liturgi 12. marts 2000 i Peterskirken, hvor jeg, idet jeg så op på den korsfæstede Kristus, i Kirkens navn bad om tilgivelse for alle dens børns synder? Denne »renselse af mindet« har styrket vore skridt til vandringen mod fremtiden og har gjort os mere ydmyge og årvågne i vor fastholden af evangeliet.