Mangfoldigheden af
pilgrimme
10. Naturligvis kan jeg ikke
gå i detaljer med hver enkelt af jubilæets begivenheder. Hver af
dem havde sit særlige præg og har efterladt sit budskab, ikke blot
til dem, der direkte deltog, men også til dem, der hørte derom
eller del-tog langt borte fra gennem medierne. Men hvordan skal vi nogen sinde
kunne glemme den måde, hvorpå den første store forsamling,
der var tilegnet børn, blev fejret. I en vis forstand betød det at
begynde med børnene at respektere Kristi befaling: »Lad de små
børn komme til mig« (Mark 10,14). Måske betød det endnu
mere at gøre, hvad han gjorde, da han stillede et lille barn midt
iblandt disciplene og gjorde det til selve symbolet på den indstilling vi
bør have, hvis vi ønsker at komme ind i Himmeriget (sml. Matt
18,2-4). Således var det på en vis måde i børnenes
fodspor, at alle de forskellige grupper af voksne kom for at søge
jubilæ-ets nåde: fra gamle mennesker til de syge og de
handicappede, fra fabriks- og landarbejdere til sportsfolk, fra kunstnere til
universitetslærere, fra biskopper og præster til ordensfolk, fra
politikere til journalister, til militærfolk, der kom for at
bekræfte, at meningen med deres militærtjeneste var en tjeneste for
freden. En af de mest bemærkelsesværdige begivenheder var arbejderskaren den 1. maj, den dag, der traditionelt
er viet til arbejdets verden. Jeg indbød dem til at praktisere en
arbejdets spiritualitet efter den hellige Josefs og Jesu eget ek-sempel. Den
jubilæums-forsamling gav mig også lejlighed til at komme med en
stærk opfordring til at bøde på den økonomiske og
sociale ulighed, der findes i arbejdsverdenen, og til at virke beslutsomt for,
at man i den økonomi-ske globaliserings processer er behørigt
opmærksom på solidaritet og den respekt, der skyldes ethvert
menneske. Børn med deres overvældende sans for festivitas var igen
til stede ved familiernes
jubilæum,
hvor jeg fremhævede dem for verden som »familiens og samfundets
forår«. Dette var et virkeligt betydningsfuldt møde, hvor
talløse fa-milier fra forskellige dele af verden mødtes for at
få ny inspiration fra det lys, som Kristus kaster over Guds oprin-delige
plan med dem (sml. Mark 10,6-8; Matt 19,4-6), og for at forpligte sig til at
sørge for, at det lys får ind flydelse på en kultur, som på en
mere og mere forvirrende måde risikerer at miste synet for selve meningen
med ægteskabet og familien som en institution. For mig var et af de mest
bevægende møder det med fangerne i fængslet Regina Caeli. I deres øjne
så jeg lidelse, men også anger og håb. For dem var
jubilæet på en særlig måde et »nådens år«.
Endelig var mødet i årets sidste dage med underholdnings-verdenen,
som
udøver så mægtig en indflydelse på men-nesker, en
fornøjelig begivenhed. Jeg kunne minde alle de implicerede om deres
store ansvar for at benytte under-holdningen til at fremsætte et positivt
budskab, som både er moralsk gavnligt og i stand til at formidle tillid
og kær-lighed til livet.
|