Den internationale gældsbyrde

14. Jubelåret var også en stor oplevelse af næstekærlighed - og det kunne ikke være anderledes. Allerede i forbere-delsesårene havde jeg opfordret til en større og mere aktiv opmærksomhed over for de fattigdomsproblemer, som stadigt plager verden. Problemet med fattige landes internationale gæld fik en særlig betydning i denne sammen-hæng. En generøs gestus overfor disse lande ville være i jubelårets ånd, som i dets oprindelige bibelske ramme net-op var en tid, hvor samfundet forpligtede sig til at genoprette retfærdighed og solidaritet i mellemmenneskelige forhold, heri indbefattet tilbagegivelse af alt, hvad der tilhørte andre. Jeg glæder mig over at konstatere, at i den senere tid har mange kreditorstaters parlamenter stemt for en væsentlig eftergivelse af de fattigste og mest forgæl-dede landes gæld. Det er mit håb, at de respektive regeringer snart vil gennemføre disse parlamentariske beslutnin-ger. Spørgsmålet i forbindelse med multilateral gæld, som de fattigste lande har optaget hos internationale finans-organisationer, har vist sig at være et mere problematisk spørgsmål. Man må håbe, at det må lykkes for disse orga-nisationers medlemsstater, især for dem, der har større afgørende indflydelse, at nå til den nødvendige consensus for at opnå en hurtig løsning på dette spørgsmål, af hvis løsning mange landes fremskridt afhænger med alvorlige konsekvenser for så mange menneskers økonomi og livsbetingelser.