Evangeliernes vidnesbyrd

17. Betragtningen af Kristi ansigt må nødvendigvis blive inspireret af alt det, vi har fået fortalt om ham i Den helli-ge Skrift, som fra først til sidst er gennemtrængt af hans mysterium, som er bebudet på en tilsløret måde i Det gam-le Testamente og åbenbaret i Det nye Testamente, således, at Hieronymus så kraftigt kan erklære: »Ukendskab til Skrifterne er uvidenhed om Kristus«.⁸ Når vi er fast forankrede i Den hellige Skrift, åbner vi os for Åndens virk-ning (jf. Joh 15,26), som de hellige tekster har deres oprindelse fra, så vel som for apostlenes vidnesbyrd (jf. Joh 15,27), for apostlene havde en førstehånds erfaring af Kristus, livets Ord: de så ham med deres øjne, hørte ham med deres øren, rørte ved ham med deres hænder (jf. 1 Joh 1,1). Det, vi modtager fra dem, er et troens syn, der bygger på et sikkert historisk vidnesbyrd: et sandt vidnesbyrd, som evangelierne, trods deres indviklede redigering og primære kateketiske formål, giver videre til os på en fuldstændig troværdig måde.⁹