20. Hvordan var Peter nået til denne tro? Og hvad kræves der af os, hvis vi ønsker at følge i hans fodspor med stør-re og større overbevisning? Matthæus giver os en oplysning i de ord, hvormed Jesus tager imod Peters bekendelse. »Det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min Fader i himlene« (Matt 16,17). Udtrykket »kød og blod« er en henvisning til mennesket og den almindelige måde at forstå ting på. I tilfældet med Jesus er denne almindelige må-de ikke nok. En nådefuld »åbenbaring«, som kommer fra Faderen, er nødvendig (jf. sammesteds). Lukas giver os et fingerpeg, som viser i samme retning, når han bemærker, at denne samtale med disciplene fandt sted, mens Jesus »havde trukket sig tilbage for at bede« (Luk 9,18). De to oplysninger peger i samme retning for at gøre det klart, at vi ikke kan nå til den fulde betragtning af Herrens ansigt alene ved vore egne kræfter, men ved at vi tillader nåden at tage os ved hånden. Kun erfaringen af stilhed og bøn giver det rette milieu til vækst og udvikling af en virkelig, trofast og sammenhængende erkendelse af det mysterium, som finder sit kulminerende udtryk i evangelisten Jo-hannes' højtidelige proklamation: »Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed« (Joh 1,14).