22. »Ordet blev kød« (Joh 1,14). Denne Johannes' vidunderlige beskrivelse af Kristi mysterium bekræftes af hele Det nye Testamente. Apostlen Paulus benytter den samme fremgangsmåde, når han erklærer, at Guds Søn »som menneske er kommet af Davids slægt« (jf. Rom 1,3; jf. 9,5). Hvis det i vore dage på grund af den rationalisme, der findes i så meget af nutidens kultur, især er tro på Kristi guddommelighed, der er blevet problematisk, så var der i andre historiske og kulturelle sammenhænge en tilbøjelighed til at formindske og opgive Jesu menneskenaturs hi-storiske konkrethed. Men for Kirkens tro er det væsentligt og absolut nødvendigt at erklære, at Ordet virkelig »blev kød« og antog ethvert af menneskehedens aspekter, undtagen synd (jf. Heb 4,15). Ud fra dette perspektiv er men-neskevordelsen virkelig en kenosis - en »given afkald« - for Guds Søns vedkommende på den herlighed, som er hans fra al evighed (jf. Fil 2,6-8; sml. 1 Pet 3,18). På den anden side er denne Guds Søns ydmygelse ikke et mål i sig selv, den tjener snarere til den fulde forherligel-se af Kristus, også i hans menneskelighed: »Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære« (Fil 2,9-11).