Sønnens ansigt

24. Denne guddommelige-menneskelige identitet fremgår med styrke af evangelierne. De tilbyder os en række ele-menter, som gør det muligt for os at trænge ind i mysteriets »grænsezone«, der repræsenteres af Kristi viden om sig selv. Kirken nærer ingen tvivl om, at evangelisterne i deres beretninger, og inspirerede fra det høje, i Jesu ord korrekt har forstået sandheden om hans person og hans egen bevidsthed derom. Er dette ikke, hvad Lukas ønsker at fortælle os, når han gengiver de første Jesu-ord, der er optegnet, og som blev udtalt i templet i Jerusalem, da Jesus var knap tolv år gammel? Allerede på dette tidspunkt viser han, at han er bevidst om et unikt forhold til Gud, et forhold, som netop tilkommer en »søn«. Da hans mor fortæller ham, hvor bekymret hun og Josef havde ledt efter ham, svarer Jesus uden tøven: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« (Luk 2,49). Det er derfor ikke noget under, at hans sprog senere, da han er en voksen mand, myndigt giver udtryk for dybden af hans eget mysterium, som det er aldeles tydeligt både i de synoptiske evangelier (jf. Matt 11,27; Luk 10,22) og især i Johannesevangeliet. Jesus nærer i sin selvbevidsthed ingen tvivl: »Faderen er i mig og jeg i Fade-ren« (Joh 10,38). Hvor velbegrundet det end er at tro - på grund af de menneskelige betingelser, som fik ham til at vokse »i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker« (Luk 2,52), at hans menneskelige bevidsthed om hans eget mysterium også har udviklet sig til sit fulde udtryk i hans herliggjorte menneskelighed - så er der ingen tvivl om, at allerede i sin jordiske tilværelse var Jesus bevidst om sin identitet som Guds Søn. Johannes fremhæver dette så meget, at han erklærer, at det til syvende og sidst var på grund af denne bevidsthed, at Jesus blev forkastet og dømt: de forsøgte at dræbe ham, »for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig« (Joh 5,18). I Getsemane og på Golgata vil Jesu menneskelige viden herom blive sat på den yderste prøve. Men ikke en-gang hans lidelse og døds drama vil være i stand til at ryste hans klare vished om at være den himmelske Faders Søn.