31. Ved første blik kan det synes næsten ørkesløst at minde om denne elementære sandhed som grundlaget for den pastorale planlægning, som vi er optaget af ved det nye årtusinds begyndelse. Kan hellighed nogen sinde »planlæg-ges«? Hvad betyder ordet »hellighed« i forbindelse med en pastoral plan? I virkeligheden er det at sætte pastoral planlægning under overskriften hellighed et valg fuldt af konsekvenser. Det indebærer den overbevisning at, siden dåb er en virkelig indtræden i Guds hellighed ved indlemmelse i Kristus og hans Ånds iboen, ville det være selvmodsigende at stille sig tilfreds med et middelmådigt liv, kendetegnet af en minimalistisk etik og en overfladisk religiøsitet. At spørge katekumener: »Ønsker I at blive døbt?« betyder samti-digt at spørge dem: »Ønsker I at blive hellige?« Det betyder at stille dem overfor Bjergprædikenens radikale be-skaffenhed: »Vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen« (Matt 5,48). Som Koncilet selv forklarede, må dette fuldkommenhedens ideal ikke misforstås, som om det var forbundet med en slags ekstraordinært liv, som kun er muligt for få »usædvanligt heltemodige« hellige. Der er mange måder at være hellig på, alt efter hver enkelts kald. Jeg takker Herren for, at han i disse år har givet mig mulighed for at salig- og helgenkåre et stort antal kristne og blandt dem mange lægfolk, som opnåede hellighed i de mest almindelige livs-forhold. Tiden er kommet til igen uforbeholdent at foreslå enhver denne høje standard for det almindelige kristne liv: hele det kirkelige fællesskabs og kristne familiers liv må føre i den retning. Det er imidlertid klart, at vejene til hellighed er individuelle og kræver en ægte »indøvelse i hellighed«, tilpasset de enkelte personers behov. Denne pædagogik må integrere de hjælpekilder, der tilbydes enhver med både traditionelle former for individuel og grup-pehjælp, så vel som de nyere former for støtte, der tilbydes i foreninger og bevægelser, der er anerkendt af Kirken.