| Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
| Ioannes Paulus PP. II Novo millennio ineunte IntraText CT - Text |
|
|
|
41. Gid de strålende eksempler på de mange trosvidner, som vi har erindret under jubilæet, må støtte og lede os i denne tillidsfulde, initiativrige og kreative sans for mission. For Kirken har martyrerne altid være en livets sæd. Sanguis martyrum semen christianorum;25 denne berømte formulering af Tertullian har vist sig at være rigtig i alle historiens prøvelser. Vil dette også være tilfældet i det århundrede og det årtusind, der nu begynder? Måske var vi blevet for vante til at tænke på martyrerne i ret fjerne tider, som om de var en kategori fra fortiden, især i forbindel-se med de første af den kristne tidsalders århundreder. Jubilæets erindring har skænket os et forbavsende udblik ved at vise os, at vor tid er særlig rig på vidner, som på forskellige måder var i stand til at praktisere evangeliet midt i fjendtlighed og forfølgelse, ofte lige til den største prøvelse, at udgyde deres blod. I dem gav Guds ord, der var sået i god jord, hundrede fold (jf. Matt 13,8-23). Ved deres eksempel har de så at sige vist os og banet vejen til fremti-den. Alt, hvad vi skal gøre, er, med Guds nåde, at følge i deres fodspor.
|
25 Tertullian, Apologeticum, 50, 13: PL 1, 534. |
Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library |
Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License |