I Koncilets lys

57. Kære brødre og søstre! Hvor ligger der dog en stor skat i de retningslinier, som Det andet Vatikankoncil har  givet os! Derfor bad jeg Kirken om, i forberedelsestiden til det store Jubilæum, at undersøge, hvordan den selv  havde taget imod Koncilet.⁴⁴ Er dette blevet gjort? Den kongres, der blev holdt her i Vatikanet, var et sådant øjeblik  til overvejelse, og jeg håber, at lignende bestræbelser har fundet sted på forskellige måder i alle delkirkerne. Alt  som årene er gået, har Koncilets dokumenter ikke mistet noget af deres værdi eller åndelige glans. De bør læses  korrekt, blive kendt i vide kredse, og man bør lægge sig dem på sinde som læreembedets vigtige og normative tek-ster  inden for Kirkens tradition. Nu da jubilæet er afsluttet, føler jeg mig mere end nogen sinde forpligtet til at pege  på Koncilet som den store nåde, der blev skænket Kirken i det tyvende århundrede: dér finder vi et sikkert kompas,  hvormed vi kan orientere os i det århundrede, der nu begynder.