II. ET ANSIGT AT BETRAGTE

16. »Vi vil gerne se Jesus« (Joh 12,21). Denne anmodning rettet til apostlen Filip af nogle grækere, der havde fore-taget en pilgrimsrejse til Jerusalem i anledning af påsken, genlød åndeligt talt i vore øren i løbet af dette jubelår. Ligesom disse pilgrimme for to tusind år siden, beder mænd og kvinder fra vore dage - ofte måske ubevidst - tro-ende om ikke blot at »tale« om Kristus, men i en vis forstand at »vise« dem Kristus. Og er det ikke Kirkens opgave at genspejle Kristi lys i enhver historisk periode for at få hans ansigt til at stråle også for det nye årtusinds generati-oner? Vort vidnesbyrd ville imidlertid være håbløst utilstrækkeligt, hvis vi ikke selv først havde betragtet hans ansigt. Det store jubilæum har absolut hjulpet os til at gøre dette. Ved afslutningen af jubilæet, mens vi vender tilbage til vort sædvanlige liv, samtidigt med at vi i vore hjerter opbevarer denne ganske særlige tids rigdomme, er vort blik mere end nogen sinde fast rettet mod Herrens ansigt.